Lægemidler og graviditet

I den seneste tid har der været en del debat om lægemidler og graviditet. Der er som følge heraf behov for en oversigt over betydningen for den gravide og for fostret af nogle af de lægemidler, som anvendes i tandlægepraksis. Man regner med, at 90% af de gravide indtager lægemidler under svangerskabet, og at de fleste lægemidler uhindret passerer fra moderen til fostret ved passiv diffusion over placentabarrieren. Det kritiske tidspunkt under graviditeten er første trimester, fordi organdannelsen sker her. Mindre end 1% af alle medfødte misdannelser skyldes eksogene faktorer såsom lægemidler, toksiske stoffer eller stråling. Lægemidler inddeles internationalt set i fire kategorier på basis af deres mulige fosterbeskadigende egenskaber. Til gruppen af de sikre midler hører bla. penicillin, erytromycin, paracetamol, lokalanalgetika og antihistaminika. Til de mere usikre hører bl.a. benzodiazepiner, antipsykotika, tricykliske antidepressiva, metronidazol og kvælstofforilte. Blandt de farlige er cytostatika, androgene/anabole steroider, antikoagulantia, antiepileptika, tetracykliner, litium og visse hudmidler. Også antivirale midler bør som følge af deres anti- DNA-virkning undgås under graviditet. Acetylsalicylsyre og NSAI-præparater bør ikke gives i sidste trimester. Endelig er det påvist, at tobak, alkohol og narkotika kan skade fostret. Der er således grund til at advare mod overdreven brug af lægemidler under graviditet for at undgå fosterskader. Tandlægen bør derfor altid spørge den unge kvinde om eventuel mulighed for graviditet, inden lægemidler ordineres.