Medicinsk etik, etik og samfundsudviklingen

De seneste årtiers medicinsk-etiske debat har været domineret af opgøret med traditionens medicinske paternalisme, der tillægger behandleren såvel den bedste indsigt i den enkelte patients bedste som den suveræne bestemmelsesret. Opgøret har knæsat princippet om informeret samtykke, og fokus er flyttet fra behandlerens pligt til patientens rettigheder. Imidlertid dækker den udbredte accept af de nye principper over en dybtgående uenighed om deres begrundelse. Fra meget forskelige etiske positioner fører veje til dét der efter formuleringen at dømme er de samme principper. Alt efter begrundelse ender de enslydende principper med at opfattes og vægtes vidt forskelligt. Artiklen analyserer denne nye situation hvor en overfladisk enighed misvisende lader forstå, at det etiske nu er velafklaret. Udgående fra tanken om patientens rettigheder skelnes mellem tre måder at begrunde sådanne rettigheder på: ud fra pligter, ud fra mål og ud fra rettigheder.