Øjne og tænder: Praktisk syndromsamarbejde
Øjen- og tandanomalier er vigtige elementer i syndromdiagnostik, dels fordi en del af den føtale og embryologiske udvikling udgår fra samme primordielle strukturer, dels fordi strukturelle forandringer kan vurderes uden invasive metoder. Skønt der kendes mange hundrede syndromer med tandanomalier, ganespalte eller øjenmisdannelser, kan syndromdifferentialdiagnosen indskrænkes ganske betydeligt, hvis tandabnormiteter eller ganespalte observeres hos patienter med misdannelser i øjet.