Oral implantologi i historisk perspektiv
Ønsket om at kunne erstatte naturlige tænder har vakt menneskers interesse i årtusinder. Det var dog først i 1940'erne at der kom rigtig gang i den orale implantologi, og det var ikke uden sværdslag. Først med Brånemarkgruppens publikationer i 1980'erne kom der resultater der førte til implantologiens anerkendelse inden for den odontologiske verden. I dag er den orale implantologi en behandlingsmulighed som kan hjælpe mange patienter, og forskningen gør op med flere af de dogmer der blev skabt i implantologiens tidlige år.