Orale implantater
Det er 20-30 år siden at behandling af tandtab med osseointegrerede orale implantater blev introduceret. Det er derfor nu muligt at vurdere langtidsholdbarheden af denne behandling. Talrige undersøgelser har vist at behandling med orale implantater er en særdeles forudsigelig behandling med høj og stabil succesrate. Imidlertid optræder af og til implantattab. Årsagen til disse tab er ofte multifaktoriel. Ved indsættelse af implantater er det vigtigt at være bekendt med tidligere undersøgelser af holdbarheden af behandlingen og potentielle risikofaktorer for implantattab. Langtidsresultater og de vigtigste risikofaktorer for implantattab vil blive beskrevet.