Somatoforme lidelser

Somatiserende tilstande er karakteriseret ved at patienten præsenterer fysiske symptomer uden tilfredsstillende organiske eller patofysiologiske grundlag, dvs. funktionelle symptomer. Somatiseringsfænomenet må betragtes som et spektrum gående fra helt lette tilfælde, der er vanskelige at afgrænse over for det normale, til meget svært syge individer. I ICD-10 klassificeres somatiserende tilstande overvejende som somatoforme lidelser, men i litteraturen anvendes også en lang række dårligt afgrænsede syndrombetegnelser, som fx fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, kemisk hypersensibilitet, mv. Somatoforme tilstande er hyppige i alle kliniske populationer, ca. en fjerdedel af patienterne i såvel primærsektoren som i den specialiserede sundhedssektor opfylder kriterierne for en somatoform lidelse. Somatoforme lidelser debuterer som regel før 30-40-års-alderen, og kvinder er overrepræsenterede. Tallene for tandlægepraksis kendes ikke, men patienterne kan have klager fra alle organsystemer, og klager fra tænder og kæbe er hyppige. Somatoforme lidelser er forbundet med store omkostninger og udgifter, ikke blot for samfundet, men også for den enkelte patient. Kronisk somatiserende patienter vil ad åre ofte have gennemgået talrige indlæggelser, indgreb og uvirksomme behandlingsforsøg og kan være påført fysiske skader pga. de mange indgreb. I denne artikel gennemgås de somatoforme lidelser, den historiske baggrund, klassifikation, ætiologi, epidemiologi, diagnostik og differentialdiagnostik samt behandling.