Spaltereducerende fyldnings- og cementeringsteknikker

Ved restaurering af kariøse defekter er en spaltefri overgang fra fyldning til tandsubstans af betydning for risikoen for senere udvikling af sekundær caries. I de seneste år er der, med henblik på at forbedre forholdene i dette kritiske område, udviklet nye metoder til bindingsformidling af plast til dentin, der er opnået en større forståelse for kavitetsudformningens og fyldningsteknikkens betydning i forbindelse med plastfyldningsterapi, og der er sket en ny- og videreudvikling af cementer og cementeringsteknikker til fastgørelse af indlæg og kroner. Nærværende artikel belyser kort nogle forhold af betydning for optimering af metoder og materialer inden for disse områder.Hensigten med dette afsnit er at diskutere nogle af de forhold, som er i fokus mht. optimering af tilpasningen mellem restaurering og tand. Mange materialer og metoder kunne det være relevant at diskutere - og det ville fylde en hel lærebog! Nærværende forfattere har valgt at begrænse sig til komposit plast og cementer. Plast, fordi spalter omkring plastfyldninger har været en væsentlig årsag til holdbarhedsproblemer. Cementer, fordi der i de seneste år er udviklet relevante alternativer til den tidligere altdominerende fosfatcement.