Syndroma Lemierre
Syndroma Lemierre er en infektion lokaliseret til hoved-hals-området som er karakteriseret ved pharyngitis, tonsillitis samt fokal trombophlebitis af vena jugularis interna med efterfølgende vævsnekrose og septikæmi. Syndromet ses hos unge, raske mennesker. Fusobacterium necrophorum og nucleatum er de hyppigste obligate gramnegative anaerobe bakterier hos patienter med lidelsen. To sygehistorier præsenteres. Der gøres opmærksom på sygdomsbilledet med dental infektion som primært fokus, samt bakteriologi og behandlingsmuligheder. Differentialdiagnoser diskuteres.