Trikodentoossøst syndrom
Det trikodentoossøse syndrom er en skeletdysplasi der nedarves autosomalt dominant. Lidelsen er karakteriseret ved at involvere den kraniofaciale region og udvise alvorlige dentitionsafvigelser. I artiklen beskrives de kliniske forandringer der ses ved syndromet, illustreret ved et patienttilfælde fra Specialklinikken for Børn med Medfødte og Erhvervede Ansigtsmisdannelser ved Afdeling for Pædodonti, Tandlægeskolen, Københavns Universitet. Formålet med artiklen er at beskrive hvordan en skeletdysplasi kan påvirke udviklingen af den kraniofaciale region og tandsystemet, samt at fremhæve at børnetandlægen ud fra et kendskab til karakteristiske forandringer ved skeletale dysplasier kan bidrage til tidlig diagnostik, behandlingsplanlægning og rådgivning i forbindelse med syndromer.