Trygt i munden - farligt i miljøet?
I de senere år er der blevet rettet øget opmærksomhed mod miljømæssige aspekter af dentalmaterialer, især amalgam, og miljømyndighederne i en række lande har vedtaget skærpede regler for indsamling, opbevaring og bortskaffelse af kviksølvholdigt affald, inkl. spildevand. Af miljømæssige grunde har Sverige og Danmark vedtaget bekendtgørelser for ophør med brug af amalgam som tandrestaureringsmateriale. Denne artikel diskuterer skismaet: Amalgam - trygt i munden, men farligt i miljøet?