Aktinomykose – med særligt henblik på tandlægepraksis. En oversigt
Actinomyces optræder i stort antal på dels ydre, dels indre legemsoverflader som en del af den normale bakterieflora men repræsenterer i denne sammenhæng ingen sygdomstrussel for værtsorganismen. Imidlertid kan der under særlige omstændigheder ske en invasion af bakterierne i dybereliggende væv, og hermed udvikles den karakteristiske aktinomykotiske infektion. Aktinomykose kan optræde næsten overalt i organismen, herunder også i mundhulen og i kæberne samt i tilgrænsende regioner. Tandlæger kan derfor møde lidelsen i daglig praksis hvor den kan give anledning til dels diagnostiske, dels behandlingsmæssige problemer. Det kliniske billede er betydeligt mere varieret end billedet af den klassiske submandibulære absces, og de aktinomykotiske infektioner kan være lokaliseret i tungen, tyggemusklerne, sinus maxillaris, pharynx mv. Sygdommen træffes hyppigst hos voksne, men børn kan afficeres ned til 2-3-års-alderen. I nærværende artikel gennemgås almene aspekter af sygdommen aktinomykose. I detaljer gennemgås de patogenetiske, diagnostiske og behandlingsmæssige forhold som har betydning for den praktiserende tandlæge. I den forbindelse er den aktinomykotiske periapikale infektion af særlig interesse.
Actinomycosis – with particular focus on occurrence in dental practice: Actinomycosis is a rare disease following infection with Actinomyces -bacteria. Cervicofacial, thoracic and abdominal forms are typical, but the disease may involve nearly any organ of the human body, e.g. also brain, cervical spine, and extremities. The disease is of interest to the dentist as it may be localised to facial skin, oral mucosa, tongue, pharynx, salivary glands etc. The symptoms vary considerably, and in diagnosing atypical lesions with uncharacteristic symptoms, the diagnosis of actinomycosis should be considered. While actinomycosis in general is a rare disease, Actinomyces seem to be involved more often in periapical infections and they are especially found in cases refractory to conventional treatment. In such cases surgical intervention is recommended.
