Sekvester med ukendt årsag
Afstødning af større sekvestre ses i dag næsten udelukkende ved osteoradionekrose, udviklet efter strålebehandling på hoved-hals-området. Her præsenteres et tilfælde, formodentlig forårsaget af et negligeret traume, som er uhyre sjældent i de nordiske lande. En 44-årig vagabond præsenterede sig på øre-næse-hals-afdelingen med blødning fra venstre næsebor. Inspektion i mundhulen afslørede et stort sekvester i regio 22-24, foruden en kraftig foetor ex ore. Tilfældet præsenteres med kliniske fotos, og behandlingen diskuteres.