Er der sammenhæng mellem patientens angst og den karakteristiske lugt i tandlægeklinikken?
Med udgangspunkt i angst- og adfærdsteorier har vi i vores bacheloropgave forsøgt at afdække den sammenhæng, vi mener, der findes mellem den meget fremherskende lugt af eugenol, der er i mange danske tandlægeklinikker, og tandlægeangst. Lugtesansen er en meget sensitiv sans, som formår at sætte gang i erindringen og i ubevidst indlærte adfærdsmønstre. Noget, der har været med til at vække vores interesse, er også det fokus, der er på lugtesansen i adskillige andre sammenhænge. En sans, man bevidst arbejder med i moderne markedsføring - branding. Man opererer således bevidst med at påvirke kundernes/klienternes ubevidste sanseoplevelser. Vi undrer os over, at man ikke i sundhedsmæssig sammenhæng benytter sig af den viden, der eksisterer på området. Vi synes, at man på en meget enkel og omkostningsvenlig måde kan skabe et bedre miljø for patienterne og dermed undgå megen unødvendig uro og ængstelse. Nærværende artikel har angst og sanseindtryk som emne. Ligeledes forsøger vi i artiklen at afdække, om der er en mulig sammenhæng mellem patientens angst og den karakteristiske lugt af eugenol i tandlægeklinikken.
Klinisk relevans:
Does there exist a connection between dental anxiety and the distinctively odour in dental clinics? In our introduction we have ventured the assertion that there might be a connection between the odour of eugenol and the fear of dentists. We have explored the definition of anxiety, the learning processes and the connection between smell and perception. Patients with dental anxiety will respond both with reactions from the autonomic nervous system and verbal responses. The autonomic reactions can, if they are transcribed into the six basic emotions, happiness, surprise, sadness, fear, anger and disgust, be measured quantitatively as well as qualitatively. Several patients with dental anxiety showed significant signs of connection between the autonomic reactions and the odour of eugenol. The odour of eugenol reminded the nervous patients of earlier unpleasant, painful and unforgettable dental experiences. The patients showed reactions of emotional character. However, the dentist can manage the anxiety by teaching the patient new and more suitable cognitive patterns in preparation for similar situations. In order for this change to succeed, it will have to be done in full cooperation with the patient. Both the dentist and the patient must have a positive attitude and be ready to harmonize their expectations to obtain results.
