Tekniske komplikationer ved tænder restaureret med rodstifter – en spørgeskemaundersøgelse
Holdbarheden af rodbehandlede tænder, der forsynes med rodstifter, afhænger af så mange faktorer, at det ikke er praktisk muligt at udføre valide, randomiserede kontrollerede kliniske studier. Formålet med denne spørgeskemaundersøgelse var at analysere tilfælde af komplikationer opstået på tænder restaureret med rodstifter og opbygninger i et forsøg på at identificere faktorer, der synes at prædisponere for komplikationer og/eller for særlige typer af komplikationer. Vi udsendte et spørgeskema til alle privatpraktiserende tandlæger i Danmark med en opfordring til at udfylde og indsende et skema, såfremt man modtog en patient, der havde komplikationer i forbindelse med en rodstiftretineret restaurering. Ved hjælp af skemaet indsamledes informationer vedrørende patienten og tanden samt de anvendte behandlingsteknikker og materialer. Over en treårig periode modtog vi 260 udfyldte spørgeskemaer fra 171 tandlæger. De 260 restaureringer havde, inden der opstod komplikationer, haft en holdbarhed på mellem tre måneder og 38 år med en middellevetid på 11 år. 61 % af restaureringerne havde siddet i munden mindre end 10 år, inden der opstod komplikationer. Rodfraktur var den hyppigst rapporterede komplikation efterfulgt af løsning af rodstiften og fraktur af rodstiften. Den statistiske analyse viste, at rodfrakturer optrådte hyppigere end løsning af stiften eller stiftfraktur, såfremt der var blevet anvendt koniske rodstifter frem for cylindriske rodstifter. Hyppigheden af rodfraktur frem for løsning af stift eller stiftfraktur var større, jo længere tid restaureringen havde siddet i munden, inden der opstod komplikationer. Stiftfraktur sås hyppigere hos mandlige end hos kvindelige patienter. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen konkluderede vi, at koniske rodstifter var forbundet med en højere risiko for rodfraktur end cylindriske rodstifter. Artiklen er baseret på artiklen: A survey of failed post-retained restorations, som tidligere er publiceret i Clin Oral Investig 2008; 12: 37-44.
Survival of endodontically-treated, post-restored teeth depends on a multitude of factors all of which are practically impossible to include in a randomized, controlled clinical study. The purpose of this survey was to characterize and analyze reported failures of post-retained restorations to identify factors critical to failure and to type of failure. A questionnaire was mailed to private practitioners in Denmark with a request to complete the questionnaire whenever a patient presented with a failed post-retained restoration. Information was gathered on factors related to the patient, the tooth, the restorative materials, and the techniques. Two-hundred and sixty questionnaires were collected from 171 practitioners over a 3-year period. Functioning time until failure varied between 3 months and 38 years. Mean survival time until failure was 11 years. Of the failed restorations, 61% had functioned for 10 years or less. Fracture of the tooth was the most common type of failure reported, followed by loosening of the post and fracture of the post. Tapered posts implied an increased risk of tooth fracture compared to loosening or fracture of the post, and the relative risk of tooth fracture increased with the functioning time until failure. Fracture of the post was more common among male than female patients. On the basis of this survey of failed post-retained restorations it was concluded that tapered posts were associated with a higher risk of tooth fracture than were parallel-sided posts.
