Brodam W. Cochrane-review: Mundskyllevæsker bør ikke bruges permanent imod dårlig ånde

Mundskyllevæsker imod dårlig ånde kan enten neutralisere eller skjule lugten med en vis effekt. Det viser et nyere Cochrane-review.

Reviewet er baseret på fem studier omfattende i alt 293 deltagere med dårlig ånde – men uden helbredsmæssige problemer. Forsøgspersonerne brugte skyllemiddel (eller placebo) to gange dagligt i 2-6 uger, mens de i øvrigt fortsatte deres normale mundhygiejnerutiner.

Resultaterne af mundskylningerne blev bedømt af paneler af trænede »naturlige næser« og/eller med halimetermålinger efter 2-12 timer med restriktioner vedrørende spisning og tandbørstning.

Disse studier var de eneste, ud af de 273 fundne, som opfyldte kravene til Cochrane-reviews. Studierne var imidlertid uensartede med brug af mange forskellige indholdsstoffer såsom klorhexidin + cetylpyridiumklorid + zinklaktat, essentielle olier, zinkklorid + natriumhypoklorit m.fl. Derfor kunne en egentlig meta-analyse ikke foretages, og forfatterne må nøjes med at opsummere:

Mundskyllemidler, som indeholder antibakterielle stoffer, fx klorhexidin, kan spille en rolle i dæmpning af halitosedannende bakterier på tungen. Og midler, som indeholder klorindioxid, samt midler, som indeholder zink, kan neutralisere svovllugt.

Kommentar af lektor Alan Richards fra Tandlægeskolen i Århus:

– Udredning af årsagen til halitose kan være kompliceret og tidskrævende, og udredning af patienter, som klager over dårlig ånde, skal altid inkludere en subjektiv vurdering af eventuel lugt under udånding. Op til halvdelen af patienterne lider nemlig af halitofobi uden egentlige objektive symptomer på dårlig ånde.

Mundtørhed, lang tid siden sidste måltid samt bakteriebelægninger i tungens fissurer kan være medvirkende årsager til halitose hos raske patienter. Det betyder, at undersøgelse af mundhygiejne, parodontal status, tungebelægninger m.m. efterfulgt af en periode med fx hyppigere tandbørstning og brug af tungeskraber i mange tilfælde vil være tilstrækkeligt.

Selvom resultaterne af Cochranes opgørelse fra litteraturen indikerer, at en vis reduktion af symptomer kan opnås med skyllevæske, så savnes der viden, fx om hvor hyppigt midlerne skal bruges, og om hvor længe en eventuel effekt holder.

Konklusionerne fra Cochranes review viser, at der kan være en vis berettigelse i at forsøge med brug af ovennævnte stoffer som senere supplement – når alle andre behandlinger er gennemført. Brug af mundskyllevæske bør ikke være en permanent løsning for halitose.

I den forbindelse er det vigtigt, at patienterne oplyses om evt. bivirkninger ved længere tids skylning (fx misfarvninger ved brug af klorhexidin).

Generelt bør mundskyllevæsker opfattes som »mund-deodoranter « til begrænset brug hos patienter med dårlig ånde.

Abstract

Background

Halitosis is an unpleasant odour emanating from the oral cavity. Mouthwashes, which are commonly used for dealing with oral malodour, can be generally divided into those that neutralize and those that mask the odour.

Objectives

To investigate the effects of mouthrinses in controlling halitosis.

Search strategy

We searched the following databases: Cochrane Oral Health Group Trials Register (to August 2008); the Cochrane Central Register of Controlled Trials (The Cochrane Library 2008, Issue 3); MEDLINE (1950 to August 2008); EMBASE (1980 to August 2008); and CINAHL (1982 to August 2008). There were no language restrictions.

Selection criteria

Randomised controlled trials (RCTs) comparing mouthrinses to placebo in adults over the age of 18 with halitosis and without significant other comorbidities or health conditions. The primary outcomes considered were self expressed and organoleptic (human nose) assessments of halitosis, and the secondary outcomes included assessment of halitosis as measured by a halimeter, portable sulphide monitor or by gas chromatography coupled with flame-photometric detection.

Data collection and analysis

Two independent review authors screened and extracted information from, and independently assessed the risk of bias in the included trials.

Main results

Five RCTs, involving 293 participants who were randomised to mouthrinses or placebo, were included in this review. In view of the clinical heterogeneity between the trials, pooling of the results and meta-analysis of the extracted data was not feasible and therefore only a descriptive summary of the results of the included trials is provided. 0.05% chlorhexidine + 0.05% cetylpyridinium chloride + 0.14% zinc lactate mouthrinse significantly reduced the mean change (standard deviation (SD)) of organoleptic scores from baseline compared to placebo (-1.13 (1.1) P

Authors’ conclusions

Mouthrinses containing antibacterial agents such as chlorhexidine and cetylpyridinium chloride may play an important role in reducing the levels of halitosis-producing bacteria on the tongue, and chlorine dioxide and zinc containing mouthrinses can be effective in neutralisation of odouriferous sulphur compounds. Well designed randomised controlled trials with a larger sample size, a longer intervention and follow-up period are still needed.

Fedorowicz Z, Aljufairi H, Nasser M, Outhouse TL, Pedrazzi V. Mouthrinses for the treatment of halitosis. Cochrane Database of Systematic Reviews 2008, Issue 4. Art. No.: CD006701. DOI: 10.1002/14651858.CD006701.pub2.