Faglig leder: Kæden er sprunget af

I globaliseringens hellige navn har Videnskabsministeriet udarbejdet et forslag, som skal give danske forskere yderligere incitament til at publicere videnskabelige arbejder internationalt. Systemet, som er foreslået, består af tre niveauer, og det giver flest point til det højeste niveau, hvor ingen danske videnskabelige forlag eller danske videnskabelige tidsskrifter er indplaceret. Systemet skal anvendes til fordeling af basismidlerne til universiteterne.

I den debat, der for tiden finder sted i dagspressen, kritiseres forslaget ud fra to hovedhensyn: 1) forskning i dansk sprog, litteratur, kultur, historie og jura risikerer at svækkes, idet forskning i sådanne forhold har begrænset international interesse, og danske forskere vil koncentrere sig om forskningsområder med international
bevågenhed, samt 2) danske forlags og tidsskrifters eksistensgrundlag vil forsvinde.
De to hovedhensyn har naturligvis en indre sammenhæng.

Et tredje hovedhensyn, som indtil nu har været mindre fremtrædende i debatten, er formidlingsaspektet af dansk forskning direkte til de danske akademiske professioner til sikring af videnskabeligt uddannede personers fortsatte virke på højeste videnskabelige niveau.

Universitetsloven af 2003 indførte, ud over forskning og undervisning, et tredje ben for universiteternes virke: formidling af viden. Videnskabsministeriet har fortsat lagt vægt herpå, idet det på dets hjemmeside under Forskningsformidling angives, at det arbejder med at fremme forskningsformidlingen mellem den videnskabelige verden og det omgivende samfund. Dette må tolkes som det danske samfund. I forhold til sidstnævnte og universitetsloven springer kæden af med det fremsatte forslag.

Da danske akademiske professioner langt hen ad vejen holder sig fagligt ajour ved hjælp af de danske videnskabelige tidsskrifter, fx Tandlægebladets betydning for de danske tandlæger, kan forslaget afgørende forringe standarden af den danske tandpleje, ligesom tilsvarende kan blive tilfældet for andre akademiske fag. Udtrykt
på moderne dansk: Dette er en ommer.

Nu synes det at være så heldigt, at Dansk Folkeparti tager afstand fra forslaget, hvilket forhåbentlig vil medvirke til betydelige ændringer, eller at det tages af bordet. Videnskabsministeriets udtalte reguleringstrang bør ændres i en anden retning og fremme en balance mellem hensynet til behov for internationale publikationer og hensynet til den nationale formidling.

Kunsten er at finde en model, som tilgodeser begge hensyn. Danske forskere vil altid, hvor det er relevant, publicere i internationale tidsskrifter. Det, der derfor er behov for, er at anspore til, at der også i danske videnskabelige tidsskrifter kan publiceres på de skandinaviske sprog og på engelsk af andre end danske forskere. Dette kunne styrke de danske tidsskrifter og medvirke til at skabe en bedre balance i forhold til de internationale tidsskrifter. Herved kan opnås en formidlingsmodel, der sikrer den internationale forskningskommunikation, samtidig med at det danske samfund kan få optimal udnyttelse af international og dansk forskning.

Nils-Erik Fiehn, ansvarshavende redaktør

Forslaget
Niveau 0: Publikationer her udløser ingen
point
Niveau 1: En artikel udløser 1 point og en bog
5 point
Niveau 2: En artikel udløser 3 point og en bog
8 point. Ingen danske forlag eller tidsskrifter
er indplaceret på dette niveau.

Modellen anvendes til beregning af en del af universiteternes forskningsbevillinger.