Burning mouth syndrome
Burning mouth syndrome (BMS) er karakteriseret ved en brændende smerte i mundslimhinden, der persisterer over længere tid uden påviselig lokal eller systemisk årsag. BMS ses hyppigst hos kvinder og er sædvanligvis ledsaget af mundtørhed og smagsforstyrrelser. Adskillige lokale, systemiske og psykiske faktorer er blevet undersøgt i relation til BMS, men ætiologien forbliver uafklaret. Flere nyere undersøgelser tyder dog på, at BMS er en neuropatisk smertetilstand, om end det endnu ikke er klarlagt, om det drejer sig om en perifer eller central neurogen dysfunktion. Udredning af BMS omfatter udelukkelse af en lang række lokale og systemiske årsager til de orale brændende smerter. Behandlingsmulighederne er begrænsede som følge af den mangelfulde indsigt i årsagsmekanismerne. Lokal behandling med clonazepam har vist sig at have lindrende effekt på BMS, men kan være forbundet med toleransudvikling og afhængighed. Tidlig intervention i form af information om syndromets karakter og symptomatologi synes væsentlig for prognosen. Endvidere kan psykologisk intervention herunder kognitiv adfærdsbehandling være nødvendig for at styrke patientens psykosociale funktionsniveau. Interdisciplinært samarbejde er afgørende ikke blot for at sikre optimal udredning og behandling af BMS, men også for at øge indsigten i de årsagsmæssige sammenhænge og dermed iværksættelse af evidensbaseret behandling.
Burning mouth syndrome (BMS) is characterised by a burning pain in the oral mucosa which persists over time without detectable local or systemic cause. BMS occurs most commonly in women and is usually accompanied by xerostomia and taste disturbances. Several local, systemic and psychological factors have been studied in relation to BMS, but the aetiology remains unclear. Several recent studies suggest that BMS is a neuropathy, although it is not yet clear whether this is a peripheral or central neurogenic dysfunction. Diagnosis of BMS includes exclusion of a wide range of local and systemic causes of oral mucosal burning pain. Treatment options are limited because of the incomplete understanding of the etiological mechanisms. Topical clonazepam has been proven effective in some patients with BMS, but may be associated with tolerance and addiction. Early interven- tion in terms of information about the symptoms and nature of the syndrome seems important for prognosis. Furthermore, psychological interventions including cognitive therapy may be necessary to strengthen the patient’s psychosocial functional le- vel. Interdisciplinary collaboration is essential not only to ensure optimum diagnosis and treatment of BMS, but also to improve our understanding of the etiological mechanisms, and eventually to implement evidence-based treatment.