Videreuddannelse til specialtandlæge i ortodonti
Udviklingen af ortodonti som et speciale fra en mesterlære til en fast etableret uddannelse i Sundhedsstyrelsens regi er beskrevet. Den nuværende uddannelse er koncentreret på tandlægeskolernes ortodontiafdelinger suppleret med forskellige tillægsmoduler, fokuserede ophold på forskellige hospitalsafdelinger og kommunale ortodontiafdelinger samt en række af Sundhedsstyrelsen organiserede kurser. Afsluttende eksamen indeholder både præsentation af behandlede kasus, udarbejdelse af plan for ukendt kasus og dokumentation for forskningsindsigt. Uddannelsen svarer til det for Europa anbefalede ERASMUSprogram.