10-års klinisk og radiologisk evaluering af enkelttandsimplantater udført af tandlægestuderende
Formål – At evaluere behandlingsresultatet af enkelttandsimplantater udført af tandlægestuderende som en del af deres kandidatuddannelse. Materiale og metode – I alt 51 konsekutive patienter blev af tandlægestuderende behandlet med 55 enkelttandsimplantater. Behandlingen blev udført under supervision af tandlæger og specialtandlæger i TMK-kirurgi, alle med særlig viden om oral implantologi. Overlevelsen af implantatkronen, overlevelsen af implantatet, pochedybde, blødning ved pochemåling og periimplantært marginalt knogletab blev evalueret efter 10 år. Derudover blev biologiske og tekniske komplikationer i den 10-årige opfølgningsperiode registreret. Resultater – I alt var 45 patienter med 49 implantater tilgængelige for 10-års kontrol. Overlevelsen af både implantatkroner og implantater var 94 %. Den gennemsnitlige pochedybde på patientniveau var 4,8 mm. Pochedybden varierede mellem 2 og 10 mm på det enkelte målested. Den gennemsnitlige score for blødning ved pochemåling var 0,57 på patientniveau, og fravær af blødningen ved alle flader af et implantat blev sjældent observeret. Det gennemsnitlige marginale knogletab et år efter montering af kronen var 0,14 mm (variationsbredde: –1,2 til 1,1 mm) på patientniveau. Det marginale knogleniveau var stabilt efter et år. Der blev registreret fem tilfælde af periimplantær inflammation, som blev tilskrevet cementoverskud. Endelig var der fem tekniske komplikationer i fem patienter. Konklusion – Enkelttandsimplantater udført af tandlægestuderende som en del af deres kandidatuddannelse var kendetegnet ved høj overlevelse af såvel implantat som krone samt få biologiske og tekniske komplikationer. Det synes derfor acceptabelt at udføre implantatbehandling som en del af tandlægeuddannelsen, forudsat at der udvælges ukomplicerede patienttilfælde, og at behandlingen udføres under supervision af velkvalificerede kliniske lærere.
