Behandling af aggressiv marginal parodontitis
Aggressiv parodontitis underinddeles i en lokaliseret og en generaliseret form. De har flere fællesnævnere, og begge er karakteriseret ved høj progressionshastighed af fæstetabet. Behandlingen af aggressiv parodontitis er en faglig udfordring for klinikeren. Hvis behandlingen skal lykkes, så patienten ikke mister tænder, eller så tandtab begrænses så meget som muligt, skal behandlingen være intensiv og omhyggelig med baggrund i kendskab til ætiologiske, patogenetiske, mikrobiologiske og kliniske karakteristika for sygdommen tilpasset det enkelte individ. Behandlingen omfatter en kort hygiejnefase med eller uden anvendelsen af antibiotikum, hos nogle patienter parodontalkirurgi og i alle tilfælde en nøje tilrettelagt vedligeholdelsesplan. Anvendelsen af antibiotikum skal altid foregå som supplement, dvs. samtidig med lokalbehandling (depuration), og denne kan således ikke stå alene. I visse situationer er der behov for mikrobiologisk udredning af den subgingivale mikroflora og resistensbestemmelse, inden antibiotikum vælges. Under alle omstændigheder bør anvendelsen af antibiotikum begrænses så meget som muligt og forbeholdes patienter med aggressiv parodontitis for at mindske de globale problemer med resistente mikroorganismer så meget som muligt.
Klinisk relevans:
Treatment of aggressive periodontitis
Aggressive periodontitis is subdivided into a localized and a generalized form. These have several common denominators and both are characterized by a high rate of disease progression of attachment loss. Treatment of aggressive periodontitis is a technical challenge for the clinician. If treatment is to succeed, i.e. the patient does not lose teeth or tooth loss is limited as much as possible, treatment should be intensive and careful. The clinician’s background in knowledge of etiology, pathogenesis, microbiology and clinical features of the disease should be adapted to the individual patient. Treatment includes an initial periodontal therapy phase with or without the use of antibiotics, in some cases periodontal surgery and in all cases, a carefully planned supportive periodontal (manitemance) therapy. The use of antibiotics should always be performed as an adjunct to scaling and root planing. In some situations, there is a need for microbiological investigation of the subgingival microflora and determination of resistance before an antibiotic regimen. The use of antibiotics should be limited and prescribed only to patients with aggressive periodontitis in order to reduce as much as possible the global problems with resistant microorganisms.
