Tandtraumer og kæbefrakturer – del 2

I artiklerne om traumer i det primære og permanente tandsæt blev der ud over det faglige lagt vægt på tand lægens kommunikative evner i forhold til forældre og børn, som er nervøse og usikre i situationen, hvor et barn ankommer til klinikken med et akut traume. i den tredje artikel var helingskomplikationer det centrale emne. Hvorfor opstår de, og hvilke faktorer påvirkes de af? i denne forbindelse omtaltes den internetbaserede Dentaltraumaguide som et redskab til at optimere diagnostik og behandling af akutte traumer.

Dette nummer af Tandlægebladet indeholder artikler om protetiske erstatninger inden for traumatologien samt om kæbefrakturer. i førstnævnte artikel lægges der vægt på,
hvordan tandlægen i forbindelse med den protetiske rehabilitering opnår det bedst mulige æstetiske resultat for den enkelte patient med så minimal invasiv teknik som muligt.

Provisoriske erstatninger bør anvendes længst muligt, og kro neteknikker og -typer gennemgås for ikke misfarvede såvel som for misfarvede tænder, ligesom frakturens beliggenhed spiller ind for valg af behandling. i forbindelse med tandtab gennemgås mulighederne for implantatunderstøttede erstatninger eller anden protetisk behandling.

En del patienter med kæbefrakturer henvender sig først til tandlæger i kommunal eller privat tandlægepraksis. i sidste artikel gennemgås derfor de kliniske og radiologiske
karakteristika, som tandlæger skal have kendskab til for at kunne vurdere disse patienter. behandlingen af kæbefrakturer foregår på de kæbekirurgiske hospitalsafdelinger, men ofte vil der være behov for opfølgende kontrol og behandlinger af tandskader eller af bidfunktionelle problemer hos patientens egen tandlæge. Endnu en grund til, at tandlæger i primærsektoren bør være godt rustet inden for kæbefrakturområdet.

God læselyst!
Redaktionen