Tema om parodontologi – Del 2
Hermed kommer det andet temanummer om parodontologi med emnerne: kronisk og aggressiv marginal parodontitis, risikovurdering af parodontitispatienten og styret vævsregeneration.
Det er vort ønske, at vi på afdelingerne for parodontologi med de to temanumre har orienteret bredt om parodontologiske emner, såvel de præ- og parakliniske som de helt praksisnære aspekter. Derigennem er det forfatternes ønske, at Afdelingerne for Parodontologi på Tandlægeskolerne i Århus og København har kunnet bidrage til den faglige ajourføring i parodontologi. God læsning!
Palle Holmstrup, Faglig koordinator af temaet