Faglig leder: Fedme – hvad vi ved og ikke ved

WHO erklærede i år 2000, at vi har en global fedmeepidemi. Ingen ønsker at være fede. Fedmen mødes med ydmygende fordomme, nedladenhed og åbenlys forskelsbehandling og er forbundet med umiddelbart mishag og mindreværd, mange gener og helbredsskader og øget risiko for alvorlig sygdom og for tidlig død. Hvad er der på færde?

Mange vil sige, at de fede har da bare spist for meget og rørt sig for lidt, og man kan jo også se, at de stadig spiser for meget og rører sig for lidt. Havde de spist mindre og rørt sig mere, var de jo ikke blevet fede, og vil de af med fedmen igen, er det bare med at komme i gang med at spise mindre og røre sig mere. Hvor svært kan det være!?

Samtidig med oplagring af fedt vokser den magre kropsmasse også, medførerende øget basalstofskifte. Bevægelse af den tungere krop kræver mere energi. Selvom besvær og gener får de fede til at bevæge sig mindre, ender det med behov for mere energi. De fede spiser mere, fordi de har behov for det.

Oplagringen af energi pr. dag er så lille – under 1 % af det samlede energiindtag – at den enkelte selv ikke kan vide, at det er for meget, og selv de fineste måleteknikker kan ikke måle forskellen. Hvad der driver den, vides ikke. At vægten kan forceres op eller ned, beviser blot, at den termodynamiske lov for energibalancen passer, men det giver ingen forklaring på fedmeudviklingen. Spiser man meget, og rører man sig lidt, formodes man at være i særlig risiko for senere at blive fed, men undersøgelser af tusinder af mennesker har vist, at fedmen udvikler sig uafhængigt heraf, hvilket måske ikke bør undre i betragtning af den ringe størrelse af energioverskuddet.

Fedmeepidemien opfattes som en følge af, at samfundsændringer har gjort det meget lettere for flere og flere at spise for meget og røre sig for lidt grundet det store og stadigt voksende udbud – til overkommelige priser – af energirige føde- og drikkevarer og af praktisk teknik, der gør det muligt at klare dagligdagen med mindre bevægelse. Det lille oplagrede energioverskud kunne imidlertid opnås uden samfundets overflod. På den anden side har samfundsændringerne gjort det meget lettere end før at tilgodese det stigende behov for ekstra kalorier, der følger af det forhøjede stofskifte, som fedmen medfører, hvor tidligere tiders mangel på føde kunne forhindre dette. Ved decideret mangel på føde udvikles fedme ikke, og folk taber så i vægt, men historisk set følger fedmeepidemien ikke de samfundsændringer, der er under mistanke, hvad nøje analyser af udviklingen i Danmark har vist. Meget tyder i stedet på, at den afgørende ændring er noget, der virker meget tidligt i livet før, under eller efter graviditeten, men hvilken ændring vides ikke.

Fedmen har en lang række velbeskrevne helbredsfølger – især det såkaldte metaboliske syndrom, der er forbundet med øget risiko for bl.a. sukkersyge, hjerte-kar-sygdomme og visse kræftsygdomme. Hvorfor de optræder og almindeligvis kun hos nogle af de fede, er uafklaret og paradoksalt, da fedtet jo er godt som en yderst effektiv og uskadelig måde at sikre kroppens energireserver. Hverken i fedtceller eller andre celler synes triglyceriddråberne at være skadelige.

I en aktuel, delvist underbygget teori, er det afgørende for opståen af de metaboliske problemer, at fedtdepoterne er helt fyldt, hvorved der opstår en svag, kronisk forgiftningstilstand med for mange frie fedtsyrer (lipotoksicitet), som ikke er bundet i fedtet, og som ikke straks bliver brugt som energikilde. Cellerne i både fedtvæv og andre organer viser tegn på skader af forskellig slags, og der opstår også en sløv, kronisk inflammation, som er forbundet med insulinresistens og metabolisk syndrom.

Hvor meget fedt der kan ophobes i fedtdepoterne, før de metaboliske skader viser sig, er yderst individuelt, og hvad der bestemmer kapaciteten, er helt åbent. Forskelle i generne, i bestemte miljøpåvirkninger, muligvis i samspil med generne, som muligvis sætter ind tidligt i livet, er på tale. Hvilke bakteriearter der dominerer i vores tarm, spiller måske en særlig rolle, og dermed kunne kostens sammensætning få betydning.

Der er behov for fortsat forskning, hvis vi skal bekæmpe, hvad der truer med at blive et af de største fremtidige helbredsproblemer for klodens befolkning.

Fakta om fedme
Fedme er ophobning af overskydende energi i kroppen
Fedme opstår som konsekvens af, at man indtager mere energi, end man bruger, og der bliver lagret et overskud af energi i kroppen i form af fedt.

Fedme giver mere fedme: den onde cirkel
Stærkt overvægtige bliver endnu mere overvægtige, fordi basalstofskiftet vokser og behov for mere energi opstår. Den magre del af kroppen vokser dermed også. Der skabes en ond cirkel.

Fedme er farligt
Som stærkt overvægtig har man større risiko for metabolisk syndrom, sukkersyge, hjerte-karsygdomme og visse kræftsygdomme.
Overfyldte fedtdepoter betyder muligvis en kronisk forgiftning i form af frie fedtsyrer, der giver en kronisk inflammation

Årsager til fedme
Forskelle i gener og miljøpåvirkninger tidligt i livet bestemmer muligvis de stofskifteændringer, der giver anledning fedme.
Bakteriesammensætningen af tarmens mikroflora har muligvis indflydelse på udviklingen af fedme.