Faglig leder: Fire spændende kasuistikker

I dette nummer af Tandlægebladet bringes fire kasuistikker, som alle har relevans for privatpraktiserende tandlæger, selv om udredning og behandling af disse patienttilfælde har fundet sted i sekundærsektoren. Kasuistikkerne drejer sig
om relativt sjældne sygdomme, men da praktiserende tandlæger i deres klinik kan møde mange sjældne lidelser, giver det anledning til i sådanne tilfælde at overveje henvisning til fx kæbekirurgisk afdeling på et sygehus for nærmere udredning og/eller behandling. I nogle tilfælde kan patientens læge medvirke mhp. generelle medicinske oplysninger om patienten, før den praktiserende tandlæge udfører behandling.

Den første kasuistik i dette nummer drejer sig om en opståetosteonekrose efter ekstraktion på en patient, som igennem lang tid er blevet behandlet med lavdosis bisfosfonat pga. osteoporose og glukokortikoid som følge af lupus erythematosus.

Patienten blev henvist til en kæbekirurgisk afdeling, som gennemførte udredning og behandling af osteonekrosen.

Bisfosfonatinduceret osteonekrose efter tandekstraktion er sjælden, men i forbindelse med samtidig indtagelse af glukokortikoid øges risikoen, hvorfor den medicinske anamnese er vigtig, ligesom samråd med patientens læge, før evt. kirurgisk indgreb udføres.

Den næste kasuistik omhandler diagnostik, behandling og rekonstruktion hos en patient med mandibulært osteosarkom.

Patienten er henvist til en kæbekirurgisk klinik, som står for udredning og behandling, der er meget kompliceret og inddrager onkologer og hoved-hals-kirurger. Når en sådan behandling er afsluttet, gennemføres den tandrehabiliterende behandling af en praktiserende tandlæge, som således bliver en del af det samlede behandlingsteam.

Patienten, som indgår i den tredje kasuistik, har en lokaliseret amyloidose i ganen. Det er en sjælden tilstand, men differentialdiagnostisk vanskelig i forhold til protesestomatitis.

En kæbekirurgisk afdeling modtager patienten fra primærsektoren og gennemfører udredning og behandling. Den praktiserende tandlæge ser typisk patienterne først og har en indlysende rolle i vurderingen af sådanne sygdomstilfælde. En henvisning til en kæbekirurgisk afdeling er afgørende for at minimere fremtidige funktionelle gener hos patienten.

Den sidste kasuistik adskiller sig fra de tre førstnævnte, idet den drejer sig om erosioner, der typisk vurderes i primærsektoren.

Erosionerne hos den pågældende patient var dog så atypiske, at udredningen blev gennemført på et af landsdels- og videnscentrene. Det viste sig at dreje sig om erhvervsbetinget erosion og ikke erosioner som følge af overdreven indtagelse af sure læskedrikke. Det pågældende tilfælde er opstået hos en pladesmed, som arbejder i syredampe. Da erosioner ikke er optaget på Arbejdsskadestyrelsens liste over erhvervssygdomme, kan erosioner ikke anerkendes som arbejdsskade. I artiklen slås
der til lyd for, at tandlæger ved mistanke om erhvervsbetinget erosion anmelder dette til Arbejdsskadestyrelsen, da selv samme instans og Arbejdstilsynets anbefaling er, at tandlæger har pligt til at anmelde erhvervsbetingede tandskader.

God fornøjelse med læsningen.