Spytkirteltumorer

Oversigtsartikel Dato: 03.05.2012

Spytkirteltumorer er den mest heterogene gruppe af tumorer udgående fra noget sted i kroppen. Der diagnosticeres ca. 400 nye tilfælde om året i Danmark. De hyppigste benigne spytkirteltumorer er pleomorft adenom og cystadenolymfom. Det pleomorfe adenom kan med tiden transformere malignt. Det er vigtigt, at alle patienter med en spytkirteltumor henvises til videre udredning og behandling, som i langt de fleste tilfælde vil være kirurgi og ved malignitet i nogle tilfælde også adjuverende strålebehandling. De maligne spytkirteltumorer kan underinddeles i 24 forskellige histologiske undertyper. Prognosen er generelt god, men der er en tendens til sene recidiver, og patienterne bør derfor følges i mindst fem år efter den primære behandling.

Salivary neoplasms
The most heterogeneous group of tumours of any tissue in the body are those of the salivary glands. There are 400 new cases in Denmark each year. Pleomorphic adenoma and cystadenolymphoma are the most common benign salivary gland tumours. The pleomorphic adenoma has a risk of malignant transformation. All patients with a salivary gland tumour must be referred for further diagnostics and treatment. The treatment of choice is surgery and in cases of malignancy sometimes also adjuvant radiotherapy. There are 24 different histological subtypes of salivary gland carcinomas. Generally, the prognosis is good, but there is a tendency for late recurrence, and the follow-up period should be a minimum of five years.