Brugen af og betaling for tandpleje i Danmark, Sverige og Norge
I Danmark så det første landsdækkende tilskudssystem dagens lys i 1921 med fokus på alene at omfatte de mest basale og nødvendige behandlinger. Fra midten af 1960’erne blev tilskudssystemet udbygget med begyndende fokus på forebyggelse. Men grundlæggende er tilskudssystemet ikke blevet ændret radikalt og omfatter fortsat kun tilskud til basale tandlægeydelser. I Sverige er det nuværende tilskudssystem baseret på Tandvårdsreformen fra 1974, som havde som hovedsigte at hjælpe især patienter med store behandlingsbehov. Det svenske tilskudssystem har været præget af store omlægninger i form af jævnlige reduktioner frem til 1999, hvor systemet blev omlagt til at nærme sig det danske princip med tilskud til basale tandlægeydelser for igen i 2008 at blive ændret tilbage i tråd med 1974-reformen. I Norge har der været tradition for ikke at yde tilskud til voksenbefolkningens tandpleje, og denne tradition gælder fortsat – dog med en væsentlig ændring. Inden for de seneste 10 år er der sket en markant udvidelse af tilskud til den del af voksenbefolkningen, som grundet ”medfødte forhold” har særlige behov for tandpleje. Finske forhold er ikke medinddraget i denne artikel, men vil blive beskrevet i en efterfølgende artikel.
Reimbursement systems for dental care in Scandinavia
In Denmark, the first national reimbursement system was created in 1921 solely focusing on covering the most basic and necessary treatments. From the middle of the 1960s, the reimbursement system was extended with beginning focus on prophylaxis. But fundamentally, the reimbursement system has not undergone radical changes and still only covers reimbursement of basic dental care. In Sweden, the present reimbursement is based on Tandvårdsreformen (the dental care reform) from 1974 which had as its main goal to help especially patients requiring a lot of treatment. The Swedish reimbursement system has been characterised by extensive changes in the shape of regular reductions until 1999 where the system was changed to becoming more similar to the Danish principle with reimbursement of basic dental care, only again in 2008 to be changed back to a system more similar to the 1974 reform. In Norway, reimbursement for the dental care of the adult population has traditionally not been provided and this tradition persists – however, with one signifi cant change. In the last 10 years, there has been a substantial increase in reimbursements for the part of the adult population who due to "congenital conditions" have special needs regarding dental care. The Finnish situation is not included in this article but will be described in a subsequent article.
