Cariesdiagnostik og risikovurdering i tandlægepraksis på voksne patienter

Artiklen fokuserer på tre elementer i den cariologiske håndtering af patienter, 1) cariesregistrering, hvor carieslæsioner vurderes mhp. læsionernes alvorlighed/dybde; 2) om de observerede carieslæsioner er aktive eller standsede. Disse to forhold, som vurderes på fladeniveau, leder til en diagnose, som er afgørende for den symptomrelaterede behandling, som læsioner skal have. Det tredje element er vurdering på patientniveau af risikoen for fremtidig udvikling af behandlingskrævende carieslæsioner. Risikoen gradueres i lav, moderat eller høj cariesrisiko. Vurderes risikoen som moderat/ høj, for at fremtidige behandlingskrævende carieslæsioner udvikles, iværksættes risikorelateret behandling. Der en række anamnestiske og kliniske parametre, som har prædiktiv værdi i vurderingen, om de observerede læsioner er aktive eller standsede. Kombineres flere af disse parametre, øges den prædiktive værdi. Tilsvarende for risikovurdering er der en række anamnestiske og kliniske parametre, som har prædiktiv værdi. Cariogrammet er et computerbaseret risikovurderingssystem udviklet på Malmø Tandlægeskole, som frit og kvit kan downloades. Dette program anvendes i undervisningen i cariologi på Tandlægeskolen i København. Udtrykkes evidensniveaet som lavt, moderat eller højt, vurderer forfatterne, at der er moderat til høj evidens for, at tandlægen/tandplejeren kan vurdere dybden af læsioner ved en visuel og radiologisk karakterisering af læsionerne. For aktivitetsbestemmelse og risikovurdering er evidensniveauet lavt til moderat.