Cariesdiagnostik og risikovurdering i tandlægepraksis på voksne patienter

Dato: 28.02.2013

Artiklen fokuserer på tre elementer i den cariologiske håndtering af patienter, 1) cariesregistrering, hvor carieslæsioner vurderes mhp. læsionernes alvorlighed/dybde; 2) om de observerede carieslæsioner er aktive eller standsede. Disse to forhold, som vurderes på fladeniveau, leder til en diagnose, som er afgørende for den symptomrelaterede behandling, som læsioner skal have. Det tredje element er vurdering på patientniveau af risikoen for fremtidig udvikling af behandlingskrævende carieslæsioner. Risikoen gradueres i lav, moderat eller høj cariesrisiko. Vurderes risikoen som moderat/ høj, for at fremtidige behandlingskrævende carieslæsioner udvikles, iværksættes risikorelateret behandling. Der en række anamnestiske og kliniske parametre, som har prædiktiv værdi i vurderingen, om de observerede læsioner er aktive eller standsede. Kombineres flere af disse parametre, øges den prædiktive værdi. Tilsvarende for risikovurdering er der en række anamnestiske og kliniske parametre, som har prædiktiv værdi. Cariogrammet er et computerbaseret risikovurderingssystem udviklet på Malmø Tandlægeskole, som frit og kvit kan downloades. Dette program anvendes i undervisningen i cariologi på Tandlægeskolen i København. Udtrykkes evidensniveaet som lavt, moderat eller højt, vurderer forfatterne, at der er moderat til høj evidens for, at tandlægen/tandplejeren kan vurdere dybden af læsioner ved en visuel og radiologisk karakterisering af læsionerne. For aktivitetsbestemmelse og risikovurdering er evidensniveauet lavt til moderat.

Klinisk relevans:

Caries diagnostics and risk assessment in dental practice for adults
This paper focuses on three levels in the caries management of our patients; 1) Caries detection, where the depth/severity of the lesions is assessed, 2) whether the lesions are arrested or active. These two levels are assessed on the surface level. The third level is risk assessment; the risk of developing new lesions requiring treatment within a couple of years. The risk can be divided into low, moderate and high risk, of which risk related treatment should be offered to those who are classified to be in moderate or high risk. There are a number of anamnestic and clinical parameters, where research has shown that they have predictive values for assessing whether the lesion is arrested or active and whether the patient is in low, moderate or high risk. The Dental School of Malmö, Sweden has developed a computer based system for risk assessment, which is used in the cariology teaching at the Dental School of Copenhagen. The level of evidence can be expressed as low, moderate, or high. The authors suggest that the evidence is moderate to high concerning the possibility for the dentist/hygienist to assess the depth and severity of the lesions based on clinical and radiographic examinations. The evidence level for the dentist and hygienist to assess the caries activity and caries risk of the patient accurately is considered to be low to moderate.