Faglig leder: Cariologi. 1.del

Selvom caries er en sygdom, som i vid udstrækning kan forebygges, er det fortsat en tilstand, som præger – og optager – tandlægernes hverdag. Behandlingen af caries koster både individ og samfund store summer.

Alene i Danmark anslås det, at cariesbehandlinger beløber sig til omkring 7 mia. kr. om året, og i Europa er beløbet de næsten ufattelige 71 mia. euro om året! Cariesforekomsten er blevet mindre i løbet af de seneste årtier for befolkningen som helhed, men sygdommen har en stærk socioøkonomisk kobling. Derfor er det stadig et problem for mange svage grupper i samfundet, som til trods for mange målrettede indsatser ikke har opnået en bedre tandsundhed. Her har tandplejen en vigtig udfordring og kan med fordel samarbejde mere med andre aktører indenfor sundhedssystemet, eftersom oral sundhed og almen sundhed ofte følges ad. Dette gælder ikke mindst for den ukendte andel af ældre i befolkningen, hvis tandstatus hurtigt kan komme i farezonen ved sygdom, medicinering og nedsat kognitiv formåen.

Forskningen indenfor emneområdet cariologi har gennem de senere år gjort store fremskridt, fremfor alt gennem en øget forståelse af den orale biofilms (plakkens) funktion. bare for et årti siden blev caries beskrevet som en infektionssygdom, men i dag mener man, at caries er en biofi lm-medieret sygdom, som styres af livsstils- og adfærdsfaktorer. Vi ved i dag, at en stabil og diversifi ceret biofi lm medvirker til kropsligt velbefindende.
Denne nye holdning har åbnet op for nye interessante muligheder for påvirkning af den syrebelastning, som har en negativ indvirkning på biofi lmens balance og fremmer mineraltab fra tandens hårdtvæv. Antallet af forebyggende strategier er dermed blevet forøget og indbefatter nu alt fra kvalifi cerede motiverende samtaler til probiotika og antimikrobielle peptider. Forebyggelse kan dermed bedre tilpasses patientens individuelle behov. Risikobedømmelse spiller således en central rolle, eftersom individer med høj cariesrisiko bør tilbydes en mere intensiv professionel hjælp til forebyggelse og kortere revisionsintervaller. Det skal dog understreges, at fl uor tilgængeligt i biofilmen fortsat er grundstenen i al cariesforebyggende behandling og skal, ligesom sikkerhedsselen i trafi kken, sikres alle, uanset alder. Når en kavitet alligevel opstår, går tendensen i dag helt klart i retning af ”minimal intervention dentistry”. Dette koncept indebærer tidlig og raffi neret detektion af caries og cariesaktivitet, samt at man vælger en tandsubstans-bevarende behandling, som er mindre kompliceret og mindre kostbar for patienten. Næste skridt bliver måske at forsegle manifest okklusal caries? Men trods alt vil der altid fi ndes et fortsat behov for konventionel konserverende behandling og restaurering af defekte fyldninger. Forskningen omkring de moderne fyldningsmaterialer og teknikker viser, at kvaliteten og holdbarheden nu kan måle sig med den traditionelle amalgamterapi. Derimod savnes endnu sikker evidens og langtidsopfølgning af, hvordan dyb dentincaries i permanente tænder behandles bedst.

Alt dette og meget mere kan du læse om i en serie artikler i Tandlægebladet i dette og næste nummer. Vi håber, at vore bidrag vil føre til spændende diskussioner og mange spørgsmål ude på klinikkerne. Og du er altid velkommen til at henvende dig til forfatterne med synspunkter!

Svante Twetman, professor i cariologi,
Københavns Universitet

Nils-Erik Fiehn,
faglig-videnskabelig redaktør, Tandlægebladet