Lægemidlers anvendelse til den medicinske og psykiatriske patient med relevans for tandlæger
Patienter med hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme, endokrine sygdomme, autoimmune sygdomme, cancer og psykiatriske sygdomme behandles ofte med lægemidler, som kan give en række bivirkninger i mundhulen. De typiske bivirkninger er mundtørhed (xerostomi) og nedsat spytsekretion, smagsforstyrrelser samt øget risiko for blødning. Gingivale hyperplasier er også associeret med indtagelse af visse lægemidler, bl.a. calciumantagonister. Patienter med hjerte-kar-sygdomme, herunder patienter, der har haft et cerebralt infarkt eller en venøs tromboemboli, vil ofte være i behandling med antikoagulantia eller trombocythæmmende lægemidler og har derfor øget risiko for blødning i forbindelse med tandlægelig behandling. Lægemidler, der påvirker centralnervesystemet, som fx antidepressiva og antipsykotika, giver øget risiko for xerostomi og nedsat spytsekretion og dermed øget risiko for udvikling af caries og svampeinfektioner samt påvirkning af oro-faryngeale funktioner som smag, tale og synkning. Det er således centralt, at tandlægen optager en grundig medicinanamnese og regelmæssigt opdaterer denne inden iværksættelse af tandlægelig behandling.
Klinisk relevans:
Treatment of patients with medical & psychiatric conditions, using medicine which are of interest to dentists: Patients with cardiovascular, lung, endocrine, immunological, cancer or psychiatric diseases are often treated with drugs that cause adverse events in the oral cavity. Common adverse events include dry mouth, hypofunction of the salivary gland, taste disturbances and increased risk of bleeding. Gingival hyperplasia is associated with the use of certain medical drugs. Patients with previous cardiovascular events are treated with anticoagulant or antiplatelet drugs and have thus an increased risk of bleeding in relation to dental treatment. A number of medical drugs, especially antidepressants and antipsychotics, may result in xerostomia and salivary gland hypofunction and thereby an increased risk of developing dental caries and fungal infections as well as having an effect on oro-pharyngeal functions like taste, speech and swallowing. Consequently, the dentist should record the patients’ medical history carefully, and update it on a regular basis, before initiating treatment.
