Polyfarmaci og odontologisk praksis
Tandlæger møder i stigende grad patienter, som er i behandling for flere medicinske sygdomme med mange forskellige lægemidler. En væsentlig forklaring herpå er forbedret diagnostik og forbedret medicinsk behandling. Ydermere øges andelen af ældrebefolkningen, og det medfører øget forekomst af kroniske sygdomme, som kræver farmakologisk behandling. Et stigende antal patienter er multimedicinerede, idet randomiserede, kliniske studier har vist, at behandlingsregimer med en kombination af flere lægemidler for samme lidelse kan reducere morbiditet og mortalitet betydeligt. Det gør sig bl.a. gældende for behandling af patienter med type 2-diabetes og hjerteinsufficiens. Imidlertid øger samtidig indtagelse af mange lægemidler (polyfarmaci) risikoen for uønskede bivirkninger og interaktioner, og det er usikkert, hvorledes effekten af fx antihypertensiva påvirkes, hvis patienten samtidig behandles med fx analgetika og antidepressiva. Som konsekvens af ovennævnte vil tandlægen blive stillet overfor krav om indsigt i flere kroniske sygdomme og deres behandling, herunder polyfarmaci, samt hvorledes disse forhold kan influere på odontologisk diagnostik og behandling. I nærværende artikel gennemgås begrebet polyfarmaci, forekomsten af polyfarmaci samt tilfælde, hvor polyfarmaci kan udgøre et problem i relation til odontologisk udredning og behandling.
