Prognostic value of the full-scale Periapical Index

Den prognostiske værdi ved anvendelse af den fulde skala af Periapikalt Index: Formål – At vurdere, om gradering af periapikal sygdom ved hjælp af den fulde skala i Periapikalt Index (PAI) kan forudsige sygdomsudvikling for henholdsvis rodbehandlede og ikke rodbehandlede tænder. Materiale og metoder – En tilfældigt udvalgt population fik foretaget røntgenhelstatus i 1997, 2003 og 2008. Dette studie inkluderede 330 personer, der deltog i alle tre røntgenundersøgelser, og 143, der kun deltog i den første og den anden undersøgelse. Ved hver undersøgelse registrerede man, om tanden var til stede i mundhulen, om den var rodfyldt og PAI-score (1-5). For rodfyldte tænder blev det endvidere registreret, om der var foretaget en revision i en af de mellemliggende perioder. Resultater – Ved baseline havde ikke-rodfyldte tænder en lavere PAI-score end rodfyldte tænder (P < 0,0001). En høj PAI-score ved baseline øgede risikoen for at en tand, rodfyldt eller ej, blev ekstraheret (P < 0,001). Hvis PAI-scoren ved baseline var høj, var PAI-scoren ved followup højere, end hvis baseline PAI-scoren havde været lav. Rodfyldte og ikke-rodfyldte tænder udviste helt overordnet et sammenligneligt sygdomsmønster, men der var dog forskel (P < 0,001). Ikke-rodfyldte tænder, der ved baseline havde PAI- score 1 eller 2, havde en betydelig bedre prognose end de tilsvarende rodfyldte (P < 0,001). Samtidig havde rodfyldte tænder med en baseline PAI-score på 3, 4 eller 5 en bedre prognose end sammenlignelige ikke-rodfyldte tænder (P = 0,023). Konklusion – Det blev vist, at hvert af de fem trin i PAI-skalaen havde en distinkt prognostisk værdi ved både rodfyldte og ikke-rodfyldte tænder.