Tandlæger og personer med en spiseforstyrrelse

Personer med en spiseforstyrrelse bør mødes med bekymring og anerkendelse. Formaliserede retningslinjer på området vil kunne styrke tandlæger til mødet med en spiseforstyrrelse i klinikken.

Originalartikel Dato: 04.04.2024

Mødet mellem tandlæge og patient med spiseforstyrrelse

Introduktion og formål – Det er velkendt, at tandlæger kan spille en rolle i forhold til tidlig identifikation af en spiseforstyrrelse. Der er imidlertid begrænset viden om, hvilke forventninger tandlæger og personer med en spiseforstyrrelse har til mødet med hinanden i klinikken, og hvordan dette opleves. Undersøgelsens
formål var derfor at få viden om mødet mellem tandlæger og personer med en spiseforstyrrelse.

Materialer og metoder – Undersøgelsen var en tværsnitsundersøgelse baseret på to spørgeskemaer udarbejdet til henholdsvis tandlæger og personer med en spiseforstyrrelse. I alt 1.405 tandlæger deltog, mens 260 personer med en spiseforstyrrelse besvarede spørgeskemaet.

Resultater – Tandlægerne havde større selvrapporteret viden om orale komplikationer ved en spiseforstyrrelse end om spiseforstyrrelser generelt. Størstedelen af tandlægerne svarede, at det var vanskeligt at informere en patient om sin mistanke om en spiseforstyrrelse, men opfattelsen var, at mere end halvdelen af samtalerne fungerede godt. Blandt personerne med en spiseforstyrrelse havde en tredjedel haft en god samtale med tandlægen. Omkring halvdelen af personerne med en spiseforstyrrelse mente, at tandlægen skal italesætte spiseforstyrrelsen i klinikken.

Konklusion – Personer med en spiseforstyrrelse bør mødes med bekymring og anerkendelse. Formaliserede retningslinjer på området vil kunne styrke tandlæger til mødet med en spiseforstyrrelse i klinikken.

Klinisk relevans:

Gode råd til den svære samtale
- Start med at fortælle, hvad du ser. Del dine observationer med patienten så klart og objektivt som muligt.
- Lyt åbent og anerkendende
- Undgå skræmmebilleder og dramatisering
- Understreg over for patienten, at han/hun trygt kan vende tilbage – også selvom problematikken ikke har ændret sig
Uddybning af de gode råd kan læses på tdl.net.dk under punktet: ”Arbejdsmiljø sundhed”

Henvisning
Landsforeningen mod Spiseforstyrrelse og Selvskade (LMS) har kontorer i København, Aarhus, Aalborg, Odense, Næstved og Sønderborg samt landsdækkende anonym personlig mail-, chat- og
telefonrådgivning, hvor der ydes professionel rådgivning i forhold til, hvilken hjælp der er relevant for den enkelte. Læs mere på www.lmsspiseforstyrrelser.dk

Materiale om tænder og spiseforstyrrelser
Patientmateriale om ”Tænder og spiseforstyrrelser” kan findes på tandlaegeforeningen.dk

De gode råd til den svære samtale er udarbejdet i samarbejde med Landsforeningen mod Spiseforstyrrelse og Selvskade.

Dentists and individuals with eating disorders 

Introduction and aim – It is well-known that early signs of an
eating disorder such as dental erosion and salivary gland hypertrophy may be identified in the dental clinic. However, little is known about the expectations by dentists and persons with eating disorders, when meeting in the dental clinic, as well as how patients with eating disorder experience this meeting in the dental office. Thus, the aim of the study was to gain knowledge about the meeting between dentist and patients with an eating disorder.

Material and methods – The design was cross-sectional and two independent questionnaires were given, one to dentists and the other to persons with an eating disorder. In total 1,405 dentists and 260 persons with an eating disorder participated.

Results – Dentists had more knowledge about oral complications of eating disorders than about eating disorders in general. According to most dentists it was difficult to address eating disorders in the clinic. However, the conversations were successful in more than 50% of the cases. One third of the persons with an eating disorder had experienced a helpful conversation with their dentist, and about half of the persons with an eating disorder wanted the dentist to address eating disorders in the clinic.

Conclusion – Persons with an eating disorder should be met with concern and recognition. It is suggested that general guidelines on the matter could be useful for dentists when addressing eating disorders in a clinical setting.