Børn og unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har forøget risiko for omsorgssvigt og overgreb

Der er flere risikofaktorer, som kan associeres til, at børn trives dårligt. Børn med funktionsnedsættelse har en tre gange højere risiko for at blive udsat for vold end børn uden funktionsnedsættelse.

Fokusartikel Dato: 30.08.2016

Børn, som har været udsat for vold, overgreb og forsømmelse, har en forøget risiko for at udvikle fysiske og psykiske problemer samt risikoadfærd. Undersøgelser har vist, at problemer såsom søvnforstyrrelser og hovedpine forekommer hyppigere hos børn, der har været udsat for fysisk vold, end hos børn, som ikke har været udsat for vold. Der er flere risikofaktorer, som kan associeres til, at børn trives dårligt. Børn med funktionsnedsættelse har en tre gange højere risiko for at blive udsat for vold end børn uden funktionsnedsættelse. Det er derfor vigtigt, at tandplejepersonalet har godt kendskab til, hvordan vold kan opstå, og hvilke konsekvenser den kan have for børn. Dette er nødvendigt for at kunne identificere børn, som vantrives, samt for at opfylde den lovbefalede pligt til at anmelde mistanke om misrøgt af børn.

Klinisk relevans:

Udsættelse for vold kan føre til fysiske og psykiske problemer i barndommen og senere i livet. Børn med funktionsnedsættelse har forøget risiko for at blive udsat for vold. For at kunne leve op til lovgivningen om anmeldelsespligt ved mistanke om misrøgt af børn må tandplejepersonalet have godt kendskab til voldens årsager og