Tanddannelses-forstyrrelser og tandsundhed hos børn med læbe-gane-spalte

I artiklen beskrives og diskuteres tanddannelsesforstyrrelser samt tandsundheden hos individer med LGS.

Oversigtsartikel Dato: 21.06.2016

Læbe-gane-spalte (LGS) er med en forekomst på 1:500 nyfødte den hyppigst forekommende ansigtsmisdannelse i Danmark. Danmark har verdens ældste centraliserede og standardiserede gratis behandlingssystem for LGS-patienter, hvilket er udmøntet i, at den specialiserede behandling og kirurgi planlægges og udføres på de to læbe-gane-spalte-centre og de relaterede universitetshospitaler. Dette betyder høj ensartet behandlingskvalitet og unikke forskningsmuligheder inden for området. LGS klassificeres i undergrupper relateret til deres oprindelse og placering (fx isoleret læbespalte, isoleret ganespalte, kombineret læbe-ganespalte). I artiklen beskrives og diskuteres tanddannelsesforstyrrelser samt tandsundheden hos individer med LGS.