Hemimandibulær hyperplasi
Hemimandibulær hyperplasi bør diagnosticeres og behandles så tidligt som muligt med henblik på optimal vurdering af unormal vækstaktivitet og vækstmønster. Kompensatorisk vækst og dento-alveolære forandringer minimeres herved, og delvis kondylektomi bør overvejes i tilfælde med aktiv vækst.
Introduktion og formål
– Hemimandibulær hyperplasi (HH) er en udviklingsbetinget, tredimensionel forstørrelse af den ene halvdel af mandiblen, hvilket resulterer i asymmetri med okklusale, funktionelle og æstetiske problemer til følge. HH viser sig klinisk i puberteten. Behandlingen afhænger af vækstaktiviteten. Øget vækstaktivitet i et eller begge kæbeled kan diagnosticeres med en knoglescintigrafi og ved behandling og observation med en bidskinne. Ofte er det nødvendigt at korrigere både maksillen og mandiblen i behandlingen af den dento- faciale deformitet, fordi den maksillære vækst kompenserer for vækstafvigelser i mandiblen. Formålet med denne artikel er at belyse ætiologi, forekomst og behandling af hemimandibulær hyperplasi. Som illustration gennemgås en gruppe patienter behandlet på Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.
Materiale og metoder
– 26 patienter i behandling for hemimandibulær hyperplasi eller hemimandibulær elongering blev gennemgået på Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Røntgenundersøgelser og patient journaloptagelser blev evalueret og relateret til den relevante litteratur.
Resultater og konklusion
– Hemimandibulær hyperplasi bør diagnosticeres og behandles så tidligt som muligt med henblik på optimal vurdering af unormal vækstaktivitet og vækstmønster. Kompensatorisk vækst og dento-alveolære forandringer minimeres herved, og delvis kondylektomi bør overvejes i tilfælde med aktiv vækst. Det er ofte nødvendigt med en kirurgisk korrektion på begge kæber for at korrigere asymmetrien på mandiblen og maksillen. Det er vanskeligt at forudsige stabiliteten af den ortokirurgiske behandling, da hyperaktiv vækst kan vende tilbage efter såvel kondylektomien som det korrigerende indgreb. Ætiologien er ukendt, selvom genetiske faktorer, tidligere traume og infektion bl.a. diskuteres som mulige faktorer.
Klinisk relevans:
Hemimandibulær hyperplasi er sjældent forekommende, men det kan have store konsekvenser for ansigtsskelettets udvikling og dermed for udseende og funktion hos patienter, som rammes af sygdommen. Rettidig diagnostik og behandling kan begrænse følgevirkningerne til tilstanden. Den kliniske relevans for denne artikel er således at oplyse praktiserende tandlæger om ætiologi, forekomst og behandling af hemimandibulær hyperplasi.
Hemimandibular hyperplasia
Introduction and purpose
– Hemimandibular hyperplasia (HH) is a developmental unilateral three-dimensional enlargement of the mandible resulting in distortion of the mandible with occlusal, functional and aesthetic problems. HH typically becomes apparent in puberty. The treatment depends on the growth activity. Ongoing growth activity can be detected with a bone scintigraphy, and treatment and observation with an occlusal splint. In order to treat the dentofacial deformity both the maxilla and the mandible often need to be corrected, because the maxillary growth compensates for the mandibular growth deviation. The purpose of this article is to elucidate the aetiology, incidence and treatment of hemimandibular hyperplasia. As a supplement, a presentation of a group of patients treated in the Department of Oral and Maxillofacial surgery, Aarhus University Hospital, Denmark, is included.
Material and methods
– 26 patients with hemimandibular hyperplasia or hemimandibular elongation in treatment at the Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Aarhus University Hospital, Denmark, were reviewed. Radiographic analysis and patient records were evaluated and related to the literature.
Results and conclusions
– Hemimandibular hyperplasia should be diagnosed as early as possible in order to assess abnormal growth activity and growth pattern and determine the optimal time for treatment. Compensatory growth and dentoalveolar alterations should be minimized and high condylectomy considered in cases with active growth. Two-jaw surgery is needed to correct deformities of the mandible and maxilla. Stability of the orthognathic surgical treatment is difficult to predict because hyperactive growth may recur after high condylectomy and orthognathic surgery. The aetiology is unknown, though genetic determinants, trauma and infection are discussed as possible factors.