Skudtraume i ansigtet med haglgevær

Skudlaesioner Tb
Kasuistik Dato: 13.06.2017

Baggrund
Skudtraumer mod ansigtet kan forårsage svære skader med komplicerede behandlingsforløb, der kræver multidisciplinært samarbejde. Hvert eneste tilfælde er unikt, og skudtraumer mod ansigtet forekommer meget sjældent i Danmark. Erfaringerne med behandling af skudtraumer er derfor begrænset, og der er behov for belysning af de enkelte patienttilfælde for erfaringsudveksling.

Patienttilfælde
57-årig mand med omfattende ansigtslæsioner og multiple frakturer i ansigtsskelettet efter skudtraume med haglgevær i suicidalt øjemed. Han gennemgår initialt en kompliceret operation, hvor tilbageværende knogle- og bløddele reponeres. Indlæggelsesperioden er 32 dage, hvor der undervejs er behov for yderligere to operationer. Fremadrettet er der planlagt rekonstruktion med både knogle- og bløddelstransplantater. Behandlingsforløbet fremstilles fra den første kontakt med ambulancen til planlægning af rekonstruktionen.

Klinisk relevans:

Skudtraumer mod ansigtet behandles i sygehusregi med både primær og sekundær rekonstruktion af blødtvæv og knogle i samarbejde mellem flere specialer, herunder specialtandlæger i tand-, mundog kæbekirurgi. Patienterne får ofte ændret udseende på grund af arvævskontraktioner og større knogledefekter, hvilket også gør rekonstruktion af god tyggefunktion vanskelig. Ved rehabilitering af tyggefunktionen vil der være behov for tæt samarbejde mellem patientens egen tandlæge og den involverede kæbekirurgiske afdeling.

Facial shot with a rifle
Background
Shot trauma to the face can cause severe damage with complicated treatment that requires multidisciplinary cooperation. Every case is unique and shot trauma to the face is very rare in Denmark. Experience in shot trauma is limited, and there is a need to share case studies.

Case study
57-year-old-man with extensive facial injuries and multiple fractures of the facial skeleton after trauma with shotgun in suicide attempt. He initially undergoes a complicated operation in which the remaining bone and soft tissue is repositioned. Hospitalisation follows for 32 days with 2 additional operations needed. Plans are now made for reconstruction with bone and soft tissue grafts. The treatment is described, from the first contact with the ambulance to the planning of the reconstruction.