Tidlig behandling af vækstafvigelser i maksillen – interceptive behandlingsmuligheder med kombination af ortopædi og kirurgi
Det kan konkluderes, at tidlig diagnostik af vækstforstyrrelser i maksillen er vigtig for at kunne iværksætte en effektiv interceptiv behandling, som i mange tilfælde kan eliminere behov for senere ortognatkirurgi.
Hypoplastisk vækst af maksillen er ofte årsag til klasse III-malokklusion, som kræver ortodontisk behandling. Det er ønskeligt at kunne foretage en tidlig behandling med påvirkning af kæbevækst og tandstilling, så der kan opnås et resultat, der ikke kræver senere ortognatkirurgisk korrektion. Formålet med denne artikel er at gennemgå behandlingsmuligheder og anbefale terapivalg for vækstafvigelser i maksillen.
Der forekommer ofte posteriort krydsbid ved maksillær hypoplasi, og den anbefalede behandling er, at der før den pubertale vækstspurt foretages en sutursprængning af den midtpalatinale sutur. Med en samtidig tendens til klasse III-udvikling kan dette kombineres med protraktion med en ”face-mask”, hvilket skal ske i 8-10- års alderen.
Et alternativ til face-mask ved klasse III-tendens er brug af fire skeletalt forankrede kroge (bone anchors), som ved påvirkning med elastiktræk stimulerer en fremadrettet vækst af maksillen og en hæmning af mandiblens vækst. Bone anchors skal helst indsættes omkring 11-års alderen, og målet vil være at undgå behov for senere ortognatkirurgi.
Hos unge med en meget smal maksil kan der være indikation for at foretage en kirurgisk assisteret ganeekspansion (SARME), hvor der foretages en osteotomi af maksillen i Le Fort I-niveau og i midtlinjen. Efterfølgende ekspanderes kæben med apparatur forankret på tænder eller i knoglen. Formålet med denne behandling er at opnå en transversal udvidelse af den basale knogle i maksillen, hvilket ligeledes kan have en gunstig virkning på den nasale respiration.
Endelig kan der i sagittalplanet foretages en korrektion af svære maksilhypoplasier med brug af distraktionsosteogenese, hvor maksillen gradvist føres frem med et særligt apparatur, der aktiveres 1 mm om dagen. Det kan konkluderes, at tidlig diagnostik af vækstforstyrrelser i maksillen er vigtig for at kunne iværksætte en effektiv interceptiv behandling, som i mange tilfælde kan eliminere behov for senere ortognatkirurgi.
Klinisk relevans:
Hos patienter med afvigende vækst er planlægning af behandlingsforløbet af stor vigtighed. Fra diagnosen stilles, bør der udarbejdes en individuel behandlingsplan, der tager hensyn til patient og forældres ønsker og indeholder en vurdering af realistiske behandlingsmuligheder, forventet effekt og behandlingsbyrde. Et behandlingsforløb skal indeholde tidspunkter for reevaluering af behov for eventuelle ændringer i behandlingsproceduren. Forløbet bør monitoreres i forhold til behandlingseffekt og uønskede følger som fx udtalte ændringer i tændernes stilling. Hos patienter med undervækst af overkæben er en tidlig diagnose og en samtale med forældre og patient om behandlingsbehov og betydningen af egen indsats i behandlingen væsentlig for resultatet.
Early treatment of growth deviations of the maxilla – interceptive treatment possibilities in combination with orthographhic surgery
Hypoplastic growth of the maxilla often causes class III malocclusion that may necessitate orthodontic treatment. It is desirable to perform an early treatment in order to modify the growth of the jaws and the position of the teeth to obtain a result without need for later correction with orthognathic surgery. The aim of this paper is to provide an overview of the treatment options and to give recommendations for choice of therapy for growth deviations of the maxilla.
A posterior cross bite is often seen in presence of a maxillary hypoplasia and the recommended treatment is to perform a rapid palatal expansion before the pubertal growth spurt. If there is a concomitant tendency for development of a class III relation, the palatal suture expansion can be combined with protraction by use of a face-mask, which is done at the age of 8-10 years. An alternative to face-mask for class III malocclusions is the use of four skeletally anchored hooks (bone anchors) on which elastic traction is applied to stimulate an anterior growth of the maxilla and a restriction of the mandibular growth. Bone anchors should be inserted around the age of 11 years and the aim would be to avoid a later orthognathic surgical treatment.
In young persons with a very narrow maxilla a surgically assisted rapid maxillary expansion (SARME) is a treatment option. This implies a Le Fort I osteotomy and a midline osteotomy with insertion of a dentally or bone anchored device to expand the maxilla transversally. The purpose of this procedure is to obtain a widening of the basal maxillary skeleton, which may also have beneficial effect on nasal respiration.
Finally, a sagittal correction of severe maxillary hypoplasias can be performed distraction osteogenesis in which the maxilla is gradually advanced 1 mm per day with formation of bone and soft tissue.
In conclusion, early diagnosis of maxillary growth disturbances is important in order to initiate an effective interceptive treatment, which in high proportion of the patients can eliminate the need for later orthognathic surgery.
