En formaliseret kommunikationsvej mellem praktiserende læger og tandlæger
Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt 54 praktiserende læger og 27 tandlæger viser, at over 70 % af både praktiserende læger og tandlæger mener, der er et behov for en formaliseret kommunikationsvej.
Patienter med sygdomme i mundhule og tænder er en patientgruppe, der deles mellem praktiserende læger og tandlæger. Hidtil har kommunikationen mellem de to professioner været sparsom, hvilket kan virke uhensigtsmæssigt for patienterne. Vores egne erfaringer har været, at de to professioner primært kommunikerer telefonisk, hvilket kan være en udfordring, og ikke som andre grupper af sundhedsprofessionelle, hvor der benyttes en formaliseret skriftlig kommunikationsvej. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt 54 praktiserende læger og 27 tandlæger viser, at over 70 % af både praktiserende læger og tandlæger mener, der er et behov for en formaliseret kommunikationsvej. De fleste ønsker, at denne kommunikation skal foregå via journalsystemerne. Resultaterne viser desuden, at de hyppigst berørte emner er blodfortyndende (såvel antikoagulerende som antitrombotisk) behandling, antibiotika og smerter. Det viser sig, at en kommunikationsvej mellem praktiserende læger og tandlæger har været tilgængelig siden starten af 2017, men der mangler viden om, at denne kommunikationskanal eksisterer, både blandt lægerne og tandlægerne.
Klinisk relevans:
Det har længe været kendt, at der er sammenhæng mellem systemisk sygdom, medicinsk behandling og tandstatus/ mundhulesygdom. Derfor kan øget kommunikation mellem alment praktiserende læger og tandlæger synes relevant. Behandlingen af oral sygdom og systemisk sygdom er i Danmark, som i mange andre lande, organisatorisk adskilt. Det har gennem årtier været et diskussionsemne, hvorvidt denne opdeling er til patienternes bedste. Emnet har også været debatteret for nylig og har været oppe i såvel nyhedsmedier som sociale medier.
Formalised communication pathway between general practitioners and dentists
Patients with diseases in the oral cavity are shared between general practitioners (GPs) and dentists. So far, communication between these two professions has been sparse. Our own experiences have been that the two professions primarily communicate by telephone, which can be challenging, and different from other groups of health care professionals, where a formalized communication path is used. Results from a questionnaire to 54 GPs and 27 dentists show that more than 70% of GPs and dentists find a need for a formalized communication pathway. Most of them would like this communication to be conducted through journal systems. The results also show that the most frequently mentioned subjects are anticoagulant treatment, antibiotics and pain. It appears that a communication path between GPs and dentists has been available since the beginning of 2017. However, there is an insufficient knowledge about the existence of this among both GPs and dentists.