Ankyloseret incisiv i infraposition behandlet med segmentosteotomi
ABSTRACT
Baggrund – Ankylose af traumatiserede tænder er et velkendt fænomen og skyldes alvorlig skade på parodontalligamentet med efterfølgende resorption og erstatning med alveoleknogle. Hos patienter i vækst resulterer ankyloserede incisiver ofte i hæmmet vækst af processus alveolaris og deraf følgende kompromitteret æstetik, hvilket komplicerer efterfølgende ortodontiske og protetiske løsninger. Der findes flere behandlingsmuligheder ved ankyloserede tænder i infraposition afhængigt af graden af infraposition, graden af resorption, patientens alder samt forventninger.
Patienttilfælde – En 13-årig sund og rask pige blev henvist fra Børne- og Ungetandplejen til Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Syddansk Universitetshospital, med henblik på segmentosteotomi af ankyloseret +1. Klinisk undersøgelse viste, at +1 var 4 mm i infraposition. Ingen marginale patologiske forandringer. Radiologisk undersøgelse viste forandringer i form af ekstern resorption og apikale forandringer. Der blev foretaget segmentosteotomi omkring +1 med nedføring af tanden og stabilisering med autologt knogletransplantat.
Konklusion – Behandling af en ankyloseret tand i form af segmentosteotomi er et kirurgisk indgreb, som tidligst bør udføres ved den skeletale væksts afslutning. Det er samtidig en enkel og forudsigelig procedure, hvor der opnås tilfredsstillende æstetik og en funktionel god position. Yderligere optimeres blødt- og hårdvævsforholdene til eventuel senere implantatbaseret protetisk erstatning.
Klinisk relevans:
Ankyloserede fortænder vil hos unge patienter i vækst kunne medføre en hæmmet vækst af processus alveolaris med udtalt infraposition og utilfredsstillende æstetik. Fjernes tanden i en tidlig alder, kan det medføre en behandlingstung situation for patienten med gentagne kirurgiske indgreb, hvis der skal fremstilles en sufficient implantatbaseret protetisk løsning. Behandling med segmentosteotomi kan være en god behandling til at sikre, at tanden placeres i æstetisk og funktionel korrekt position. Samtidig skabes gode blødt- og hårdtvævsforhold, tanden er fastsiddende og kan fungere indtil en senere permanent protetisk behandling efter afsluttet vækst. De forskellige muligheder for behandling af ankyloserede tænder bør afvejes i hvert enkelt patienttilfælde.