Behandling af fraktur svarende til den tandløse atrofiske mandibel
ABSTRACT
INTRODUKTION
Fraktur af den tandløse atrofiske mandibel kan forekomme hos ældre i forbindelse med en faldulykke.
Minimalt displacerede og stabile frakturer behandles almindeligvis konservativt, og mindre ændringer i sammenbiddet korrigeres efterfølgende ved fremstilling af nye proteser eller korrektion af eksisterende proteser.
Displacerede og ustabile frakturer behandles ofte ved hjælp af kraftige rekonstruktionsskinner via en ekstraoral adgang.
Imidlertid er kirurgisk reponering af frakturenderne og stabilisering med osteosynteseplader hos ældre ofte vanskeligt og forbundet med en øget risiko for komplikationer som følge af kompromitterende medicinske lidelser herunder medicinindtag, mindsket knoglehøjde, reduceret helingspotentiale, svækket knoglekvalitet, nedsat blodforsyning og tæt relation til n. alveolaris inferior.
MATERIALE OG METODE
Nærværende retrospektive undersøgelse er baseret på journalmateriale fra konsekutivt henviste patienter til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2017 for behandling af fraktur svarende til den tandløse mandibel.
Et standardiseret skema blev anvendt til registrering af anamnestiske oplysninger, kliniske og radiologiske fund, valg af behandlingsmodalitet, varighed af hospitalsindlæggelse samt forekomst af komplikationer.
RESULTATER
I alt 42 patienter (25 kvinder og 17 mænd) med en gennemsnitsalder på 75 år (41-98) blev inkluderet i undersøgelsen.
Fald var den hyppigste skadesårsag.
Kirurgisk reponering og stabilisering af frakturenderne blev foretaget i 16 tilfælde.
Komplikationer relateret til enten traumet eller behandlingen forekom hos 11 patienter i form af permanent sensibilitetsforstyrrelse svarende til n. mentalis, pseudoartrose, infektion og samtidig sensibilitetsforstyrrelse svarende til n. mentalis og pseudoartrose.
KONKLUSION
Det kan på basis af nærværende retrospektive undersøgelse konkluderes, at kirurgisk reponering af fraktur svarende til den tandløse og atrofiske mandibel er forbundet med en betydelig risiko for komplikationer, inklusive pseudoartrose og permanent nedsat sensibilitet svarende til n. mentalis.
Klinisk relevans:
Tandlæger og kliniske tandteknikere bliver jævnligt konsulteret af ældre patienter med ødelagte proteser efter en faldulykke. Kendskab til symptomatologi, diagnostik og principperne for behandling af fraktur svarende til den tandløse atrofiske mandibel er derfor vigtig, således at ældre patienter med mistanke om kæbefraktur henvises til relevant udredning og behandling ved de kæbekirurgiske hospitalsafdelinger.