Konventionelle delproteser eller implantatunderstøttet protetik
Konventionelle aftagelige partielle proteser anvendes fortsat i stort omfang grundet deres brede indikationsområde og lave pris i forhold til behandlingsalternativerne. Dog er der risiko for biologiske komplikationer som slimhindeforandringer, progression af parodontitis, caries, fraktur og tab af støttetænder.
Tandtab kan i vise tilfælde påvirke livskvaliteten negativt, således at erstatning er nødvendigt.
Behandlingsmulighederne kan bestå af faste eller aftagelige rekonstruktioner understøttet af tænder og/ eller implantater.
Konventionelle aftagelige partielle proteser anvendes fortsat i stort omfang grundet deres brede indikationsområde og lave pris i forhold til behandlingsalternativerne.
Dog er der risiko for biologiske komplikationer som slimhindeforandringer, progression af parodontitis, caries, fraktur og tab af støttetænder.
Blandt tekniske komplikationer kan fraktur af akryl eller dele af stellet, slid og tab af protesetænder, manglende retention og stabilitet og dårlig pasform nævnes.
Desuden kan patienterne opleve tyggevanskeligheder, smerter fra slimhinden, nedsat smagssans, utilfredshed med udseende og psykosocial påvirkning.
Implantatbehandling har i visse tilfælde overtaget indikationsområdet for både partielle proteser og konventionelle brobehandlinger.
Selvom der er gode kliniske resultater for implantatbehandling, kan der opstå biologiske komplikationer som fx peri-implantitis, tekniske komplikationer som fx chipping af dækporcelæn, mistet retention af suprastrukturen eller, i sjældne tilfælde, fraktur af implantat eller implantatkomponenter.
Selvom komplikationerne kan være alvorlige, er implantatbehandlingen forbundet med høj grad af patienttilfredshed hvad angår både funktion og æstetik.
Uanset hvilken behandlingsform bør patienterne informeres om fordele og ulemper, herunder også de eventuelle komplikationer og risikofaktorer.
Klinisk relevans:
Ved erstatning af tandtab vil man overordnet vælge en løsning med den bedste effekt for patienten og samtidig respektere de anatomiske og medicinske begrænsninger eller de økonomiske rammer, der måtte være. Patienter bør informeres om fordele og ulemper ved behandlingerne. Specielt ved implantatbehandling bør betydning af god oral hygiejne pointeres. Konventionelle partielle proteser må konstrueres simpelt og hygiejnisk, helst kun to bøjletænder, hvis muligt. Implantatkonstruktioner bør så vidt muligt være skrueretinerede, og abutment-præparationen må ligge supragingivalt, hvis æstetikken tillader det. Involvering af patienten i et velstruktureret vedligeholdelsesprogram efter afsluttet behandling forbedrer prognosen af begge behandlingsformer.