Oral sundhed blandt børn i socialt udsatte områder - en udfordring
Visionen skal være at opnå lighed på tandsundhedsområdet, og både sundhedsfremmende og forebyggende tiltag bør bidrage til udjævning af uligheder mellem sociale gruppers tandsundhed.
Alle, der arbejder med børn, skal kende til FN’s Børnekonvention, som bl.a. slår fast, at alle børn skal have lige ret til den bedst mulige sundhed.
Trods god oral sundhed i de nordiske lande viser studier, at socialt udsatte børn har en stærkt forøget risiko for dårligere oral sundhed, at de ikke får gavn af tandplejens forebyggende arbejde, og at de ikke kommer til undersøgelse og behandling i tandplejen i samme omfang som andre børn.
Der er derfor behov for særligt målrettede indsatser ud over det tandplejetilbud, som alle børn er omfattet af.
Det er vigtigt, at sundhedsfremmende og forebyggende indsatser allerede begynder i de tidlige barneår.
Der er store huller i vores viden om effekten af forskellige forebyggelses- og behandlingsstrategier, og der mangler også sundheds-økonomiske analyser.
Det er især udfordrende at foretage en systematisk dokumentering og evaluering af de tandsundhedstiltag, der rettes mod børn i socialt udsatte miljøer med henblik på at forske i området.
Der er behov for tværfaglig forskning, som også inddrager klinikere.
Visionen skal være at opnå lighed på tandsundhedsområdet, og både sundhedsfremmende og forebyggende tiltag bør bidrage til udjævning af uligheder mellem sociale gruppers tandsundhed.
Klinisk relevans:
På trods af at FN’s Børnekonvention stadfæster, at børn har ret til den bedst mulige sundhed, og at de ikke må diskrimineres, har vi i mange år vidst, at socialt udsatte børn har ringere oral sundhed end andre børn. I klinikken er det vigtigt at identificere de socialt udsatte børn ud fra kendskab til sociale forhold og viden om, hvilke børn der er hjemløse eller anbragt i familiepleje eller på døgninstitution. Desværre mangler vi videnskabelige vurderinger af metoder til udjævning af ulighederne på sundhedsområdet. Populationsbaserede sundhedsfremmende og forebyggende strategier er sammen med individualiserede tiltag de indsatser, vi aktuelt har størst behov for at få vurderet videnskabeligt.