Idiopatisk osteonekrose i overkæben
ABSTRACT
Baggrund
Osteonekrose er en klinisk diagnose defineret ved forekomst af eksponeret kæbeknogle i mere end otte uger hos en patient, der er behandlet med antiresorptiv medicin, og som ikke har modtaget strålebehandling af hoved-hals-området. Osteonekrose kan forekomme uden ovenfor nævnte kendte årsag, hvilket betegnes som en idiopatisk osteonekrose.
Patienttilfælde
En 66-årig mand blev henvist til Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, grundet blotlagt knogle i venstre side af overkæben. Patienten havde aldrig modtaget antiresorptiv medicin eller strålebehandling, ej heller kendt med knoglesygdom.
Tænderne +3, 4, 5 var intakte, men med patologiske pocher og pus ved sondering. Klinisk og røntgenologisk blev der registreret sekvesterdannelse. Der blev foretaget fjernelse af +3, 4, 5 med samtidig sekvestrektomi, oprensning og primær aflukning med platelet-rich fibrin og bløddelslap under antibiotikadække. Den histologiske undersøgelse viste forandringerne forenelige med knoglesekvester. Efterfølgende ukompliceret heling.
Konklusion
Idiopatisk osteonekrose er en sjælden tilstand, uden væsentlig dokumentation i litteraturen. Diagnosen idiopatisk osteonekrose stilles, når der ikke kan påvises lokale eller systemiske ætiologiske faktorer som årsag til udviklingen af den blotlagte knogle. Principperne i behandlingsproceduren er ens for alle typer af blotlagt knogle og omfatter sanering af nekrotisk knogle og fjernelse af infektiøse tilstande sammen med primær bløddelslukning.
Klinisk relevans:
Hvis en patient ses med osteonekrose i kæben, er det vigtigt at afklare den mulige ætiologi, som kan være medicinsk behandling, stråleterapi eller lokale faktorer. Hvis der ikke kan findes en årsag, betegnes tilstanden idiopatisk osteonekrose, og behandlingen vil være en kirurgisk sanering i kæbekirurgisk regi.