Opioiders anvendelse i behandling af akutte smerter i odontologisk praksis
Artiklen omhandler medicinsk håndtering af akutte nociceptive smerter og gennemgår de enkelte analgetikas virkningsmekanismer og smertelindrende effekt. I overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens seneste retningslinjer for akut smertebehandling, anbefales at bruge af morfin som førstevalg frem for prodrugs som kodein og tramadol, når opioidbehandling er indiceret. Der gives konkrete anbefalinger til dosering, der eksemplificeres ved hypotetiske/konstruerede smertescenarier.
Smertebehandling i odontologisk regi indebærer dels at kunne forudse forventet smerteintensitet efter odontologisk behandling samt, når smerter opstår, dels at kunne afdække årsagen til smerten, vurdere smertens intensitet samt anvise en effektiv protokol til håndtering af smerterne. En basal forståelse af de farmakologiske mekanismer er essentiel for udformningen af en effektiv smertekontrol.
Artiklen omhandler medicinsk håndtering af akutte nociceptive smerter og gennemgår de enkelte analgetikas virkningsmekanismer og smertelindrende effekt. I overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens seneste retningslinjer for akut smertebehandling, anbefales at bruge af morfin som førstevalg frem for prodrugs som kodein og tramadol, når opioidbehandling er indiceret. Der gives konkrete anbefalinger til dosering, der eksemplificeres ved hypotetiske/konstruerede smertescenarier.
Klinisk relevans:
Tramadol og kodein anvendes i dag hyppigt i tandlægepraksis som supplement til paracetamol og NSAID ved behandling af stærke smerter. Sundhedsstyrelsen har imidlertid ændret sine rekommandationer med hensyn til anvendelse af opioider, da prodrugs som tramadol og kodein har betydelige bivirkninger og medicinske interaktioner samt en høj misbrugsprofil. Derfor er anbefalingen i dag at anvende morfin som førstevalg ved utilstrækkelig effekt af paracetamol og NSAID.