Virtuel kirurgisk planlægning ved behandling af ansigtstraumer
Virtuel kirurgisk planlægning og brugen af patientspecifikke guides, implantater og navigation muliggør behandling af komplekse traumer og traumatiske defekter med stor nøjagtighed.
Baggrund
Behandling af ansigtsfrakturer omfatter åben reposition og osteosyntese af frakturer i anatomisk korrekt position, samt ved behov enten primær eller sekundær rekonstruktion af traumatiske defekter. Planlægning og behandling udføres på baggrund af klinisk og radiologisk udredning.
Radiologisk udredning baseres på CT-scanninger, og segmentering af ansigtskraniet danner grundlag for samlet behandlingsplanlægning ved reponering af komplekse ansigtstraumer samt vurdering af behov for rekonstruktion. Postoperative CT-scanninger anvendes til vurdering af det operative resultat. Virtuel kirurgisk planlægning kan med fordel anvendes til såvel primær traumebehandling som sekundær reposition og rekonstruktion ved posttraumatisk malposition, malokklusion og defekter.
Patienttilfælde
28-årig mand indbringes i 2017 til Rigshospitalets TraumeCenter grundet eksplosionsulykke. Patienten gennemgår primær debridement og efterfølgende sekundær rekonstruktion ved hjælp af virtuel kirurgisk planlægning på baggrund af spejling af anatomi og patientspecifikke implantater.
Konklusion
Virtuel kirurgisk planlægning og brugen af patientspecifikke guides, implantater og navigation muliggør behandling af komplekse traumer og traumatiske defekter med stor nøjagtighed.
Klinisk relevans:
Virtuel kirurgisk planlægning anvendes til visualisering af ansigtstraumer samt til planlægning og evaluering af den kirurgiske behandling. Virtuel reponering af ansigtsfrakturer muliggør evaluering og visualisering af behandlingskrævende defekter forud for behandling. Der kan præoperativt fremstilles en fysisk 3d-model for patientspecifikke tilpasninger af standardimplantater, fx titaniumnet til rekonstruktion af øjenhuler eller rekonstruktionsskinner. Tilsvarende danner virtuel kirurgisk planlægning grundlaget for reposition og rekonstruktion af posttraumatiske defekter, malposition eller malokklusion. Muligheden for spejling af i øvrigt intakt anatomi og derigennem genopbygning af ansigtsskelettet anvendes ofte. Sekundære rekonstruktioner gennemføres guidede, hvilket øger præcisionen og kvaliteten af de udførte rekonstruktioner af posttraumatiske defekter.