Virtuel kirurgisk planlægning ved behandling af kraniofaciale anomalier
Virtuel kirurgisk planlægning og brugen af patientspecifikke guides og implantater muliggør behandling af kraniofaciale anomalier med stor nøjagtighed.
Baggrund
Patienter med kraniofaciale misdannelser er en meget heterogen gruppe, langt oftest med syndromal baggrund, og patienterne ses ofte med ekstreme skeletale vækstafvigelser. De nødvendige korrektive behandlinger er tilsvarende omfattende og forskellige.
Traditionelt opdeles de syndromale patienter i to hovedgrupper baseret på tilstedeværelse af kraniosynose.
Generelt omfatter behandlingen af kraniofaciale anomalier gentagne kirurgiske korrektioner og ortodontisk-kirurgisk korrektion efter endt vækst uafhængigt af syndromtypen.
Patienttilfælde
To patienter henvist til Afdeling for Kæbekirurgi og Kraniofaciale Team, Rigshospitalet, for udredning og behandling grundet henholdsvis Treacher Collins syndrom og Crouzon syndrom. Hos begge patienter udgjorde udtalt maksillær og mandibulær retrognati indikation for de behandlinger, der blev planlagt og udført virtuelt guidede.
Konklusion
Virtuel kirurgisk planlægning og brugen af patientspecifikke guides og implantater muliggør behandling af kraniofaciale anomalier med stor nøjagtighed.
Klinisk relevans:
Brugen af computerassisteret kirurgi til visualisering, virtuel kirurgisk planlægning og behandling af kraniofaciale misdannelser muliggør tidlig simulering af samlet behandling på trods af, at behandlinger ofte er opdelt i 3-4 behandlingstrin afhængigt af sværhedsgrad og patientens skeletale modenhed. Virtuel planlægning muliggør endvidere mulighed for differentieret valg af osteotomier, nødvendige rekonstruktive metoder og materialer. Behandlingerne gennemføres guidede, hvilket øger præcisionen og kvaliteten af de udførte rekonstruktioner. Ved korrektion og rekonstruktion af ansigtsskelettet i forbindelse med kraniofaciale misdannelser er det vigtigt i størst muligt omfang at sikre funktionelle rekonstruktioner, der sikrer hjernens udvikling, funktion af øjne, respiration, tale- og synkefunktion.