Kasuistik:

Virtuelt kirurgisk planlægning og behandling af kraniosynostose

Virtuel kirurgisk planlægning og brugen af patientspecifikke guides muliggør behandling af såvel simple som komplekse kraniosynostoser med stor nøjagtighed, forudsigelighed og hastighed.

a662 fig.
Kasuistik Dato: 28.05.2021

Baggrund
Behandling af patienter med simpel eller kompleks kraniosynostose omfatter deformitetskorrigerende og volumenskabende kranieplastikker. Kranieplastikkernes omfang og udformning er afhængig af, hvilken/hvilke kraniesuturer der er afficeret. Typisk kan selv simple sammenvoksninger give anledning til komplekse deformiteter på resterende kranium som kompensation for den lokale væksthindring.

Kraniekorrektionerne stiler mod at sikre normalisering af kranieform og volumen. Med udvikling og brugen af computerassisteret kirurgi kan korrektive osteotomier planlægges og guides, hvorigennem behandlingernes præcision og forudsigelighed øges.

Patienttilfælde
Tre måneder gammel dreng henvises, i 2016, på grund af ændret kranieform til Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet. Klinisk ses patienten med trigonocefali grundet synostose svarende til sutura metopica. Operationen planlægges virtuelt og behandles i samarbejde med Afdeling for Kæbekirurgi. 

Konklusion
Virtuel kirurgisk planlægning og brugen af patientspecifikke guides muliggør behandling af såvel simple som komplekse kraniosynostoser med stor nøjagtighed, forudsigelighed og hastighed.

Klinisk relevans:

Patienter med kraniosynostose har øget risiko for forhøjet intrakranielt tryk med neuropatologiske skader til følge. Ved sammenvoksning af en enkelt sutur ses ca. 10 % risiko for forhøjet intrakranielt tryk, og risikoen stiger ved multiple sammenvoksninger. Indikation for korrektiv kraniofacial kirurgi omfatter således reduktion af mulige følger af forhøjet intrakranielt tryk og korrektion af morfologiske forandringer som følge af sammenvoksningen. Tidlig diagnostik af ændret kranieform hos spædbørn er derfor vigtigt.