Kæbeledsinvolvering ved juvenil idiopatisk artritis
Denne artikel gennemgår de unikke udfordringer, som kæbeleddet skaber i forbindelse med juvenil idiopatisk artritis (JIA).
Involvering af kæbeleddet ved juvenil artritis forekommer hyppigt og kan føre til dentofaciale deformiteter og langvarig reduktion af orofacial sundhed og livskvalitet helt ind i voksentilværelsen. Diagnostikken er stadig vanskelig og bør ske på baggrund af en fokuseret anamnese, standardiseret klinisk undersøgelse og billeddannelse med gadoliniumfremmet MRI. Beslutninger om medicinsk behandling af JIA bør også inddrage overvejelser om kæbeleddets tilstand, hvorfor tandlægens kendskab til tilstanden er vigtig. Undersøgelser tyder på, at systemiske behandlinger nedsætter inflammationen i kæbeleddet og kan begrænse udvikling af dentofaciale deformiteter på langt sigt. Lokal intraartikulær injektion med kortikosteroider kan anvendes med forsigtighed men bør så vidt muligt undgås ved skeletalt umodne patienter. Det tilrådes at anvende ortodontisk apparatur (Distraktionsskinne) ved behandling af JIA-patienter i vækst. Kirurgisk behandling er en mulighed for patienter med alvorlige dentofaciale deformiteter. Den optimale håndtering af JIA-associeret kæbeledsartritis bør ske ved en koordineret indsats af et tværfagligt team, som omfatter børnereumatologer, radiologer, ortodontister, kæbekirurger, fysioterapeuter og andet relevant tandplejeteam.
Klinisk relevans:
• Kæbeledsforandringer er en overset komplikation ved juvenil idiopatisk artritis og bør påkalde sig større bevågenhed i klinisk diagnostik og forskning. • Forsinket diagnostik af artritis i kæbeleddet fører til forsinket behandling og dermed til langvarige orofaciale gener. • Rutinemæssig standardiseret klinisk funktionsundersøgelse af kæbeleddet skal indgå i udredningen af JIA. • Behandlingen af kæbeledsartritis og de orofaciale følgetilstande kræver et interdisciplinært samarbejde.The temporomandibular joint in juvenile idiopathic arthritis
Involvement of the temporomandibular joint in juvenile idiotpathic arthritis is frequent and can lead to dentofacial deformities and longstanding reduced orofacial health and quality of life that may persist into adulthood. Diagnosis remains difficult and should include a focused history, standardized clinical examination, and imaging with ganadoliniumenhanced MRI. JIA treatment decision making should include considerations regarding the TMJ. Studies have suggested that systemic therapies decrease TMJ inflammation and may limit long-term dentofacial deformity. Local intra-articular joint injections with corticosteroids should be used with caution and be avoided in skeletally immature patients if possible. The integration of functional appliances (oral splints) into the care of growing patients with JIA is advised. Surgical interventions are a possibility for patients with severe dentofacial deformities. The optimal management of JIA-associated TMJ arthritis should be a coordinated effort by a multi-interdisciplinary team and should include a rheumatologist, a radiologist, an orthodontist, an oral maxillofacial surgeon, a physiotherapist, and dental professionals.
