Retention og udfordringer med retention
Formålet med denne oversigtsartikel er at fremlægge en detaljeret redegørelse for og diskussion af problematikker vedrørende retention på baggrund af tilgængelig forskning og god klinisk praksis.
Når den aktive ortodontibehandling afsluttes, begynder retentionsfasen. Denne del afhænger af, hvilken type ortodontibehandling der er udført, og især af, hvilke bidkorrektioner der er foretaget. Afhængigt af disse forhold vælger man enten fastsiddende eller aftageligt retentionsapparatur. Patientens alder under behandlingen og den forventede længde på retentionsperioden er også vigtige faktorer, når man beslutter, hvilken type retentionsapparatur der skal anvendes. De aftagelige apparaturer er lette at anvende for patienterne, men de forudsætter god kooperation og regelmæssige kontroller, da apparaturerne slides og undertiden må udskiftes. Fordelene ved retentionstråd er, at den sidder fast på tænderne, og at kravene til kooperation er mindre, men også dette apparatur skal kontrolleres regelmæssigt. Selv efter mange års retention kan man ikke forvente, at status quo bevares, når retentionsperioden er slut. Kroppens normale aldring påvirker også kæber og tænder, og livslang retention kan derfor være påkrævet, hvis patienten fortsat vil have lige tænder og regelmæssige tandbuer. Det er rimeligt, at den alment praktiserende tandlæge tager ansvar for retentionskontrollerne, sørger for reparation og eventuelt udskiftning af bondede retainere, kontrollerer pasform og eventuelt udskiftning af aftageligt retentionsapparatur samt motiverer patienterne til at anvende og pleje deres apparatur.
Klinisk relevans:
Det er vigtigt for den alment praktiserende tandlæge at kunne kontrollere og følge op på ortodontisk retentionsbehandling og at have kendskab til fordele og ulemper ved aftageligt og bondet ortodontisk apparatur. Efter ortodontibehandling forventer de fleste patienter, at de på langt sigt kan have ligestående fortænder og harmoniske tandbuer, og hvis det ønske skal opfyldes, kræver det livslang retention.RETENTION AND CHALLENGES WITH RETENTION
When active treatment is completed, the retention phase starts. This period is dependent on what type of orthodontic treatment has been performed, but above all on which malocclusions that have been treated. Depending on the chosen treatment, the choice is either removable or fixed retention. The patients age at treatment and the calculated length of the retention period is also important in choosing the type of retention appliance. Removable appliances are easy to use, but demand good cooperation and regular controls, because they are easily worn out and sometimes need to be redone. The advantages of retention wires are that they are fixed, and less cooperation is needed. None the less these wires and the occlusion have to be monitored. Regardless of how many years of retention follow, one cannot expect that nothing changes in the occlusion after the end of the retention period. The natural aging of the of the body also includes the jaws and teeth and demands therefore lifelong retention if the patient wants permanent straight and aligned front teeth. It is fair to assume that the general practitioner will take responsibility for the retention controls and when needed, repair or renew bonded retainers, control the fit of removable appliances and when needed replace them with new ones and also motivate the patients in wearing and taking care of their appliances.
