Klinisk vurdering af posteriore implantatunderstøttede faste proteser i monolitisk zirkonia med vinklede skruekanaler: et prospektivt kohortestudie med tre års opfølgning
Knogletabet havde ikke sammenhæng med skruekanalens vinkling, implantatets diameter, implantatets længde, protesetypen eller antagonistens beskaffenhed, når der blev indsat posteriore implantatunderstøttede faste proteser i monolitisk zirkonia med vinklede skruekanaler, viser nyt studie.
Problemformulering – Valget af retentionstype for en implantatunderstøttet fast protese bliver problematisk, når implantatet ikke er anbragt i en protetisk set ideel position.
I de senere år har computeriseret formgivnings- og fremstillingsteknologi (CAD-CAM) gjort det muligt at korrigere placeringen af indgangshullet til skruegangen efter patientens kliniske behov. Det er imidlertid stadig uklart, hvordan faste proteser med vinklede skruekanaler fungerer klinisk.
Formål – Formålet med dette prospektive kliniske studie var at bedømme mekaniske komplikationer og alveolært knogletab ved anvendelse af posteriore implantatunderstøttede faste proteser i monolitisk zirkonia med vinklede skruekanaler.
Materiale og metoder – 37 deltagere med en eller flere manglende posteriore tænder, sufficient knoglehøjde og et infektionsfrit implantatleje indgik i studiet. Hver deltager fik indsat implantater med parallelle vægge (Nobel Parallel CC) i længderne 7, 8,5 eller 10 mm i én seance. Efter en helingsperiode på fire måneder blev der taget konventionelle aftryk, mens de øvrige arbejdsgange foregik ved hjælp af digital teknik. Monolitiske zirkoniarestaureringer (Katana ML) blev fremstillet og mekanisk fæstet til en titanbase (NobelProcera ASC abutment). Alveolært knogletab blev målt på røntgenoptagelser seks, 12, 24, og 36 måneder efter indsættelse af protesen. Der blev ligeledes registreret karakteristika for implantat og protese: implantatets diameter, implantatets længde, skruekanalens vinkling (≤ 15 ° versus ≥ 16 °), protesetype (enkelttandskrone versus flere enheder) og antagonistens beskaffenhed (naturlig tand versus protese). Der blev anvendt en generaliseret lineær blandet model med log link til estimering af uafhængige prædiktorer for knogletab blandt vinklingerne for de skrueretinerede restaureringer og de klinisk relevante variable (a = 0,05).
Resultater – De 37 deltagere fik indsat i alt 51 implantater, og den gennemsnitlige opfølgningsperiode var 30 måneder (interkvartil spredning: 22-36). To enkelttandsimplantater blev mistet i løbet af de første 12 måneder efter afleveringen. Overlevelsesraten for implantater og restaureringer var 96 % efter 36 måneder. Løsning af skruer blev registreret i to tilfælde. Efter 36 måneder var det gennemsnitlige knogletab ± standard deviation 0,15 ± 0,14 mm med en signifikant stigning over tid (P < 0,001). Der blev ikke fundet nogen statistisk signifikant effekt af skruekanalens vinkling, implantatets diameter eller længde, protesetypen eller antagonisten på det alveolære knogletab (P > 0,05).
Konklusioner – Knogletabet havde ikke sammenhæng med skruekanalens vinkling, implantatets diameter, implantatets længde, protesetypen eller antagonistens beskaffenhed, når der blev indsat posteriore implantatunderstøttede faste proteser i monolitisk zirkonia med vinklede skruekanaler. I løbet af de første tre års funktionstid var de eneste mekaniske komplikationer to tilfælde af løsnede skruer.
Klinisk relevans:
Klinikere bør overveje posteriore implantatunderstøttede faste proteser i monolitisk zirkonia med vinklet skruekanal som et skrueretineret alternativ til cementretinerede faste proteser i tilfælde, hvor implantatets hældning ikke er ideel. Denne undersøgelses resultater efter tre år er lovende med hensyn til de undersøgte parametre.
