Klinisk vurdering af posteriore implantatunderstøttede faste proteser i monolitisk zirkonia med vinklede skruekanaler: et prospektivt kohortestudie med tre års opfølgning

Knogletabet havde ikke sammenhæng med skruekanalens vinkling, implantatets diameter, implantatets længde, protesetypen eller antagonistens beskaffenhed, når der blev indsat posteriore implantatunderstøttede faste proteser i monolitisk zirkonia med vinklede skruekanaler, viser nyt studie.

Sekundær artikel Dato: 26.03.2024

Problemformulering – Valget af retentionstype for en implantatunderstøttet fast protese bliver problematisk, når implantatet ikke er anbragt i en protetisk set ideel position. 
I de senere år har computeriseret formgivnings- og fremstillingsteknologi (CAD-CAM) gjort det muligt at korrigere placeringen af indgangshullet til skruegangen efter patientens kliniske behov. Det er imidlertid stadig uklart, hvordan faste proteser med vinklede skruekanaler fungerer klinisk. 

Formål – Formålet med dette prospektive kliniske studie var at bedømme mekaniske komplikationer og alveolært knogletab ved anvendelse af posteriore implantatunderstøttede faste proteser i monolitisk zirkonia med vinklede skruekanaler.

Materiale og metoder – 37 deltagere med en eller flere manglende posteriore tænder, sufficient knoglehøjde og et infektionsfrit implantatleje indgik i studiet. Hver deltager fik indsat implantater med parallelle vægge (Nobel Parallel CC) i længderne 7, 8,5 eller 10 mm i én seance. Efter en helingsperiode på fire måneder blev der taget konventionelle aftryk, mens de øvrige arbejdsgange foregik ved hjælp af digital teknik. Monolitiske zirkoniarestaureringer (Katana ML) blev fremstillet og mekanisk fæstet til en titanbase (NobelProcera ASC abutment). Alveolært knogletab blev målt på røntgenoptagelser seks, 12, 24, og 36 måneder efter indsættelse af protesen. Der blev ligeledes registreret karakteristika for implantat og protese: implantatets diameter, implantatets længde, skruekanalens vinkling (≤ 15 ° versus ≥ 16 °), protesetype (enkelttandskrone versus flere enheder) og antagonistens beskaffenhed (naturlig tand versus protese). Der blev anvendt en generaliseret lineær blandet model med log link til estimering af uafhængige prædiktorer for knogletab blandt vinklingerne for de skrueretinerede restaureringer og de klinisk relevante variable (a = 0,05).

Resultater – De 37 deltagere fik indsat i alt 51 implantater, og den gennemsnitlige opfølgningsperiode var 30 måneder (interkvartil spredning: 22-36). To enkelttandsimplantater blev mistet i løbet af de første 12 måneder efter afleveringen. Overlevelsesraten for implantater og restaureringer var 96 % efter 36 måneder. Løsning af skruer blev registreret i to tilfælde. Efter 36 måneder var det gennemsnitlige knogletab ± standard deviation 0,15 ± 0,14 mm med en signifikant stigning over tid (P < 0,001). Der blev ikke fundet nogen statistisk signifikant effekt af skruekanalens vinkling, implantatets diameter eller længde, protesetypen eller antagonisten på det alveolære knogletab (P > 0,05).

Konklusioner – Knogletabet havde ikke sammenhæng med skruekanalens vinkling, implantatets diameter, implantatets længde, protesetypen eller antagonistens beskaffenhed, når der blev indsat posteriore implantatunderstøttede faste proteser i monolitisk zirkonia med vinklede skruekanaler. I løbet af de første tre års funktionstid var de eneste mekaniske komplikationer to tilfælde af løsnede skruer. 

Klinisk relevans:

Klinikere bør overveje posteriore implantatunderstøttede faste proteser i monolitisk zirkonia med vinklet skruekanal som et skrueretineret alternativ til cementretinerede faste proteser i tilfælde, hvor implantatets hældning ikke er ideel. Denne undersøgelses resultater efter tre år er lovende med hensyn til de undersøgte parametre.

Clinical performance of posterior monolithic zirconia implant-supported fixed dental prostheses with angulated screw channels: A 3-year prospective cohort study

Statement of problem
 
– The choice of retention type of an implant-supported fixed dental prosthesis (FDP) becomes critical when the dental implant is not placed in a prosthetically ideal location. In recent years, computer-aided design and computer-aided manufacturing (CAD-CAM) technology has enabled the correction of the location of screw access hole depending on the clinical needs of the patient. However, how FPDs with angulated screw channels (ASCs) perform clinically is unclear.

Purpose – The purpose of this prospective clinical study was to evaluate the mechanical complications and crestal bone loss (CBL) when posterior monolithic zirconia implantsupported FDPs with an ASC are used.

Material and methods – Participants (N = 37) with a missing single posterior tooth or multiple teeth, sufficient bone height, and an implant site without infection were included. Each participant received parallel-walled implants (Nobel Parallel CC) of 7-, 8.5-, or 10-mm length by using a 1-stage approach. After 4 months of healing, a conventional impression was made, and a digital workflow was followed. Monolithic zirconia restorations (Katana ML) were milled, stained, and mechanically attached to a titanium base (NobelProcera ASC abutment). CBL was measured from radiographs at 6, 12, 24, and 36 months after the placement of the prosthesis. Implant and prosthetic characteristics including implant diameter, implant length, screw channel angle (angles15 degrees versus angle >16 degrees), prosthetic type (single crown versus multiple-unit FDP), and antagonist dentition (natural versus prosthesis) were also recorded. A generalized linear mixed model with a log link was estimated to assess the independent predictors of CBL among the angles of ASC-retained definitive restorations and the clinically relevant variables (a = 0.05).

Results – Thirty-seven participants received 51 implants, and the median follow-up period was 30 months (interquartile range: 22-36). Two single-crown implants failed within the first 12 months of delivery. The implant and restoration survival rate was 96% at 36 months. Screw loosening was recorded in 2 study participants. After a follow-up of 36 months, the mean ± standard deviation CBL value was 0.15 ± 0.14 mm with an increase over time (P < 0.001). The effect of the angle of ASC, implant diameter, implant length, prosthetic type, and antagonist on the CBL was not statistically significant (P > 0.05).

Conclusions – CBL was not associated with the angle of ASC, implant diameter, implant length, prosthetic type, or antagonist when posterior monolithic zirconia implantsupported FDPs with ASCs were used. Screw loosening in 2 situations was the only mechanical complication during the first 3 years of service.